
Broen Vordingborg får nu en donation på 50.000 kroner, som skal komme udsatte børn og unge til gode.
Det er ejeren af den lokale EDC-butik, Poul Erik Bech Fonden, der står bag donationen, og det er tredje gang, at ejendomsmæglerforretningen støtter den lokale forening.
- Jeg har selv to børn, der er meget aktive i deres fritid. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at de kommer ud i idrætslivet. Det er bare ikke alle familier, der kan finde pengene til det. Når det bliver et valg mellem madbudgettet og fodboldkontingentet, så er det godt, at der er nogen, der kan træde til og hjælpe, forklarer Kasper Pedersen, ejendomsmægler hos EDC Poul Erik Bech i Vordingborg.
Broen Vordingborg hjælper med kontingent og udstyr, så udsatte børn og unge kan deltage i foreningslivet på lige fod med jævnaldrende.
I år er der blandt andet givet støtte til, at modtagerne har kunnet gå til fodbold, til svømning og i musikskolen.
Coronakrisen har dog lukket foreningslivet ned i lange perioder i år, hvilket har lagt en dæmper på foreningens aktiviteter. Formand Kaj Aagaard er dog ikke i tvivl om, at der bliver stort behov for Broen i det nye år, hvor foreningslivet forhåbentlig kan starte op igen.
Broen Vordingborg bruger normalt omkring 250.000 kroner på at hjælpe op mod 250 børn og unge om året, så de 50.000 fra EDC-fonden er en væsentlig håndsrækning.
Der er desuden ikke den eneste afdeling, der har fået hjælp af EDC-fonden. I alt er der givet en million kroner til Broen Danmark.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her