19. februar 2020
Stars daglige leder Simon Sandfeld er kommet på hårdt arbejde for at redde økonomien på Stars. Foto: Thøger Raun
Stars daglige leder Simon Sandfeld er kommet på hårdt arbejde for at redde økonomien på Stars. Foto: Thøger Raun
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stars på hårdt arbejde for at redde økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stars på hårdt arbejde for at redde økonomien
Vordingborg - 18. januar 2020 kl. 11:19
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne fra Kultur, Idræt og Fritid var på seneste udvalgsmøde samlet på Stars i Vordingborg.

Her var spillestedets dårlige økonomi et af punkterne på dagsordenen. På mødet fremlagde Kenneth Eriksen og Simon Sandfeld, der henholdsvis er bestyrelsesformand og spillestedsleder, deres planer for at rette op på den skrantende skude. Det overbeviste politikerne, der godkendte Stars' budget for 2020.

- Vi vil gerne bevare Stars. Jeg fornemmer en fornyet energi, siger udvalgsformand Thorbjørn Kolbo (S).

Stars slæber rundt på gammel gæld Regnskabet for 2018 viser en negativ egenkapital på 787.178 kroner. Det gav en løftet finger fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Derfor har kommunen givet en ekstra bevilling på i alt 800.000 kroner. Pengene, som ikke må indgå i driften, skal bruges over de næste fire år på at afskaffe gælden. Som modydelse for gavmildheden kræver politikerne, at Stars giver den en skalle for at forbedre økonmien.

Derfor har den daglige ledelse udarbejdet et sponsorprogram, der hedder »Stjerne Partnere«.

Formålet er at få erhvervslivet, små som store virksomheder, til at spytte i kassen.

Derudover vil Stars arbejde på at udvide åbningstiderne, så omsætningen kan blive øget.

Endelig skal der også søges fonde og donationer, der kan give et tilskud til den daglige drift.

Det går dog fremad med Stars' økonomi. De seneste sæsoner i 2017 og 2018 gav underskud, men 2019 ser ud til at give overskud. Det er også målsætningen, at 2020 skal give plus.

- Vi holder skarpt øje, lyder det fra Thorbjørn Kolbo.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk