17. november 2019
Gymnastikpiger fra Springtosserne står et slag for et nyt springcenter på bluserne. Foreløbig er de lokale gymnastikforeninger nomineret til Danskernes Idrætspris. Privatfoto
Gymnastikpiger fra Springtosserne står et slag for et nyt springcenter på bluserne. Foreløbig er de lokale gymnastikforeninger nomineret til Danskernes Idrætspris. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Springtosse: Sammen er vi stærkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Springtosse: Sammen er vi stærkere
Vordingborg - 18. oktober 2019 kl. 05:30
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De lokale »Springtosser« har vind i sejlene. Politikerne har afsat 15 millioner kroner på budgettet til et nyt springcenter, den allerførste gym-camp var totalt udsolgt med 150 deltagere, og nu er de også nomineret til "Danskernes Idrætspris".

arrow Læs også: Stor interesse for springtosser

Det er en pris, som gives til den bedste idé eller det bedste projekt, der er med til at styrke idrætslivet i Danmark. Prisen gives til det projekt, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

- Vi er stolte og beærede, og vi har svært ved at få armene ned, siger Henrik Barnewitz, der er talsmand og initiativtager for Springtosserne, der består af seks lokale foreninger, der har slået pjalterne sammen for at få gang i gymnastikken og ikke mindst et splinternyt springcenter.

Solidt fællesskab

Henrik Barnewitz glæder sig over, at det er lykkedes de seks foreninger at komme så stærkt fra land.

- Det vidner om, at det godt kan lade sig gøre at arbejde sammen om et fælles projekt i stedet for at man går og ser skævt til hinanden, siger Henrik Barnewitz.

Billede

Gulvet var pænt fyldt, da Springtosserne
afviklede deres første gym-camp i DGI HUset
Vordingborg.
Foto: Lene Egeberg


Det skorter i hvert fald ikke på opbakning til Springtosserne. Deres første store fælles arrangement var søndagen og mandagens gym-camp, hvor 27 instruktører og 50 frivillige hjalp med at få det hele til at løbe rundt i DGI Huset.

- En forening kan ikke løse opgaver alene, men sammen kan vi rigtig meget, siger Henrik Barnewitz.

På rundtur med politikere

Gymnastik-lederen glæder sig over, at Springtosserne har politisk opbakning. 29. oktober skal Henrik Barnewitz med borgmester Mikael Smed (S) og Kultur, Idræt og Fritidsudvalget til Køge, Roskilde, Sorø og Svendborg for at se på springcentre. Ud over de 15 millioner kroner på budgettet har Springtosserne fået 200.000 kroner, som skal bruges til at beskrive planen for et nyt springcenter.

De seks foreninger, der udgør Springtosserne, består af gymnastikforeningerne i Vintersbølle, Stensved, Ørslev, Vordingborg og Kastrup samt foreningen Streetpower. Henrik Barnewitz er formand for sidstnævnte forening.

Vinderen af »Danskernes Idrætspris 2019« afsløres 4. januar i tv-showet SPORT 2019.

arrow Seks foreninger står bag krav om nyt springcenter
06. juli 2019 kl. 11:07 Opdateret: kl. 16:57

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk