Støberihallerne i Præstø står over for en gennemgribende renovering, der skal munde ud i et moderne bibliotek med borgerservice, som samtidig kan være midtpunkt for kultur- og foreningslivet i byen.
Men hvordan kan de dele af Støberihallerne, der er tiltænkt foreningsaktiviteter, bedst understøtte foreningslivet?
Det spørgsmål vil Vordingborg Kommune gerne have svar på - derfor begynder man nu første del af borgerinddragelsesfasen, hvor borgere og foreninger opfordres til at komme input til, hvilke funktioner Støberihallerne skal have for at kunne understøtte foreningslivet. Bidrag sendes til stoberihallerne@vordingborg.dk senest 18. marts.
Vordingborg Kommune solgte sidste år Støberihallerne til Realdania By og Byg, der vil stå for renoveringen af de bevaringsværdige bygninger og herefter udleje dem til kommunen.
Flytningen af biblioteket til en mere central placering har været en mangeårig anbefaling fra detailhandelanalyserne, idet man forventer, at de daglige brugere af bibliotek og borgerservice vil bidrage til øget liv og handel i byen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her