23. november 2020
Billede
Foto: Af Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smitteudbrud på brobyggeplads - Alle testes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smitteudbrud på brobyggeplads - Alle testes
Opdateret 23. oktober 2020 kl. 00:29
Vordingborg - 23. oktober 2020 kl. 00:27
Af Lars Christensen

SBJV, som er hovedentreprenør på opførelsen af den nye Storstrømsbro, er blevet ramt af et lokalt Corona-udbrud. Syv kontormedarbejdere er torsdag testet positiv.

Der er ikke umiddelbart mistanke om smitte blandt Vejdirektoratets medarbejdere eller de byggemedarbejdere, der arbejder i det fri på selve byggepladsen.

I samarbejde med myndighederne testes alle medarbejdere i et mobilt testcenter på byggepladsen på Masnedø fredag d. 23. oktober.

- Efter en række tests har vi i dag fået bekræftet, at vi har syv kontormedarbejdere, som er blevet testet positiv med Corona, siger Emanuele Lancellotti, der er projektleder for SBJV.

- Vi har derfor sendt alle kontormedarbejdere hjem og vil fredag teste alle medarbejdere på byggepladsen ved hjælp af et mobilt testcenter, tilføjer han.

På anlægsområdet på Masnedø er der etableret to kontorbygninger. Den ene tilhører SBJV med cirka 80 kontormedarbejdere, og det er her de smittede arbejder.

Den anden administrationsbygning tilhører Vejdirektoratet med cirka 20 kontormedarbejdere. Herudover er der omkring 200 bygningsarbejdere på byggepladsen.

- Med testningen af alle medarbejdere i SBJV og i Vejdirektoratet håber vi at kunne stoppe smittespredningen hurtigt. Vi er i tæt dialog med myndighederne, og følger selvsagt retningslinjerne i corona-beredskabet, dvs. at der følges op på fredagens test igen mandag og onsdag i næste uge, siger Emanuele Lancellotti.

SBJV har siden 12. marts 2020, haft en dansk læge tilknyttet projektet, som har ydet lægefaglig rådgivning til SBJV.

Herunder er der indført en række præventive tiltag, bl.a. temperaturkontrol før adgang til byggepladsen samt kontrolprocedurer ved ind- og udrejse af Danmark.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk