18. oktober 2021
Socialdemokratiet overtog magten fra Venstre efter valget i 2017, hvor Mikael Smed var den politiker i Vordingborg Kommune, der fik flest stemmer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Socialdemokratiet overtog magten fra Venstre efter valget i 2017, hvor Mikael Smed var den politiker i Vordingborg Kommune, der fik flest stemmer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Analyse: Smed er favorit til at genvinde borgmesterposten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Analyse: Smed er favorit til at genvinde borgmesterposten
Vordingborg - 14. oktober 2021 kl. 20:16
Af Jens-Christian Borre Larsen

Det var under et interview på Mikael Smeds nedlagte bondegård på Møn - med kaffe og småkager på det solide plankebord og den tørrede rose i vindueskarmen, fra dengang han friede til sin Sia i byrådssalen - at den nytiltrådte socialdemokratiske borgmester nævnte, at han havde et godt sovehjerte. Spørgsmålet er, hvor godt den tjenestefritagne politikommissær sover midt i valgkampen? Efter fire år ved magten er det regnskabets time.

På plussiden har Mikael Smed blandt andet sat skub i udviklingen af erhvervshavnen på Masnedø, og på Møn danner Klintholm Havn rammen om et vindmølle-eventyr. For tre-fire år siden lå der ingen virksomheder ved Sydmotorvejens Afkørsel 41. Nu er området i rivende udvikling med McDonald's og Shell i spidsen. Der er kommet flere uddannelser til kommunen, på kultur- og fritidsområdet er der afsat 27 millioner kroner til renoveringer af idrætsanlæg, mens der inden for den grønne omstilling kommer solcelleparker og et nyt biogas-anlæg. Ved budgetforhandlingerne var der ikke mange penge at rutte med, men i forliget for 2022 driblede borgmesteren og resten af flertallet sig uden om upopulære fyringer, nedskæringer og lukninger ved at låne fra kassen.

Rådhus, havn og feriepark

På minussiden har Mikael Smed dog nogle sager, der kan koste stemmer. Den ene er det kommende rådhus i Vordingborg, som Socialdemokratiet står stejlt på, men som ikke umiddelbart ligner en vindersag. Det er ikke alle i den geografisk store kommune, som kan se meningen med et nyt rådhus i Vordingborg, og som mener, at der er råd til en ny bygning til de kolde hænder. Derfor var det vand på modstandernes mølle, at det politiske flertal bag rådhuset måtte bide i det sure æble og sige ja til en ekstrabevilling på 21,5 millioner kroner på grund af stigende priser på byggematerialer.

Den seneste udvidelse af erhvervshavnen i Vordingborg, det såkaldte trekantsstykke, skabte protester fra lokale borgere. De føler sig snydt, fordi de mener, at politikerne tidligere havde lovet ikke at udvide havnen i vestlig retning.

Endelig er der den planlagte feriepark ved Hjelm Bugt på Møn. Her ser Socialdemokratiet gerne et feriecenter i mindre skala for at skabe flere overnatningsmuligheder og ikke mindst arbejdspladser på Møn. Skal man være borgmester i Vordingborg Kommune, skal man helst have Møn-stemmerne med sig, for mønboerne stemmer traditionelt på Møn-kandidater. Mikael Smed bor på øen, men i den offentlige debat er der stor modstand for overhovedet at bygge et feriecenter.

Valgforbund gik i fisk

Til gengæld kan Mikael Smed glæde sig over, at ærkerivalerne fra Venstre i lang tid ikke har været i topform. Partiet har trukket mange negative overskrifter på landsplan, og i Vordingborg fik man sin egen møgsag med afkrydsningen af den forkerte opstillingsform på kandidatlisten. Det kan koste på tillidskontoen.

KV21
  • Ni partier og en lokalliste stiller op til kommunalvalget 16. nov.
  • Socialdemokratiet
  • Socialistisk Folkeparti
  • Enhedslisten
  • Alternativet
  • Radikale Venstre
  • Konservative
  • Venstre
  • Dansk Folkeparti
  • Nye Borgerlige
  • Fælleslisten
  • Valgforbund:
  • S, SF, EL, AL, RV
  • DF, Fælleslisten

Det er utvivlsom et dyrt tab for Venstre, at stemmeslugeren fra seneste kommunalvalg Michael Seiding Larsen (3425 stemmer) sagde nej til en ny tørn som spidskandidat. I stedet stemte partiets medlemmer i en urafstemning på den knap så politisk erfarne Karina Fromberg fra Bårse. At de andre partier i blå blok ikke betragter Fromberg som en oplagt borgmesterkandidat kom til udtryk ved indgåelsen af valgforbund, indtil det gik i fisk. Til at begynde med gik Konservative, Fælleslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance (stiller alligevel ikke op) uden om Venstre for at danne deres eget valgforbund med Konservatives Jesper Adler som borgmesterkandidat. Ingen sagde det højt, men det var tydeligt, at partierne ikke havde fidus til Fromberg som borgmesterkandidat. I stedet blev der talt om Konservatives Jesper Adler som den tredje mulighed. Men Konservative foretog en kovending i det omstridte rådhusbyggeri ved at bakke op om ekstraregningen, og så skred DF og Fælleslisten for i stedet at danne deres eget valgforbund. Dermed smuldrede Adlers borgmesterdrømme. I rød blok peger samtlige partier på Smed som borgmester, Venstre har deres egen kandidat, mens det må anses for utroværdigt, hvis DF og Fælleslisten, der ikke har udpeget en borgmesterkandidat, peger på Adler. Reelt har den Konservative spidskandidat kun Nye Borgerlige tilbage at hænge hatten på.

Selvom det er valgkamp, og hver eneste fiber sitrer i Mikael Smeds krop, tror jeg, at han stadig har let ved at falde i søvn. Det tegner til en ny periode med borgmesterkæden om halsen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk