18. december 2017
Andreas Lindsdells syvårige datter datter var også med til afskeden på Stars. De lyttede begge til roserne fra scenen.
gallery icon

Se billedserie

Andreas Lindsdells syvårige datter datter var også med til afskeden på Stars. De lyttede begge til roserne fra scenen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut på Stars efter 3.226 dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut på Stars efter 3.226 dage
Vordingborg - 24. november 2017 kl. 18:31
Af Tekst og foto: Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det lyder ikke så embedsmandsagtigt, men du har fandme gjort det godt.

Jesper Kjærulff, chef for Afdeling for Kultur og Fritid fik sagt det, alle mente, da han rundede sin tale af til Stars afgående leder Andreas Lindsdell fredag eftermiddag.

Alle betyder de langt over 100 mennesker, der var kommet for at tage afsked med manden, der har formået at få Stars sat på det musikalske landkort, skriver Sjællandske.

Lone Fomsgaard, der midlertidigt overtager ledertjansen indtil der er fundet en ny, havde bl.a. disse ord til Andreas, som kom til et år efter hende:

- Du har kunnet få stjernerne til at lyse. Jeg husker, at du har sagt til nye frivillige: »Velkommen til sekten. Når du er kommet ind, kommer du ikke ud igen«.

Bestyrelsens tale blev holdt af Henrik Christiansen, leder af Musikskolen. Han har kendt Andreas Lindsdell, siden han var klarinetelev.

Han fortalte, at det var en rystende nervøs Andreas, der var til ansættelsessamtale.

- Her - 10 år efter - kan man vel godt afsløre, at der var mange meget kompetente ansøgere til samtale - og så dig Andreas - der shinede - og ikke efterlod bestyrelsen med nogen som helst tvivl om, at vi roligt kunne overlade ansvaret til dig, sagde Henrik Christiansen.

Ansøgningsfrist til stillingen som leder af Stars er mandag 27. november.

Fredag havde et tal »midt i tyverne« søgt, oplyser Thorbjørn Kolbo (S), som er formand for Stars bestyrelse og nyvalgt formand for Kultur-, idræts- og Fritidsudvalget.

- Men der kan nå at komme flere inden mandag. Der er spændende navne imellem, vil han godt fortælle, men så stopper informationsstrømmen om ansøgerfeltet også.

- Vi er på jagt efter en, der kan videreudvikle Stars. En der kan gribe og fortsætte et sted, der er kommet ind i sit voksenliv, fortsætter Kolbo.

I Andreas Lindsdells tid har Stars købt både forhuset og baghuset.

- Men forhuset skal udvikles, og der er også gården, som kan bruges. Herudover kan der laves større arrangementer, og det har Stars allerede vist ved at være med i Gutter Island og lave arrangementer på Panteren.

- Men det skal også være en mand, der kan lave en balance i regnskabet. Der er ikke længere underskud på Stars, og derfor er det nemmere at søge fonde til arrangementer, understreger Thorbjørn Kolbo.

Det bliver bestyrelsen på syv medlemmer og de fire tilbageblevne ansatte, der skal til at læse jobansøgninger. Det skriver Sjællandske.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk