23. april 2018
Tyvens gennemgående metode til at komme ind i husene var den primitive at knuse en rude.
Tyvens gennemgående metode til at komme ind i husene var den primitive at knuse en rude.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skizofren serietyv dømt til behandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skizofren serietyv dømt til behandling
Vordingborg - 12. januar 2018 kl. 17:36
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

15 indbrud og indbrudsforsøg nåede en 23-årig mand at begå i 2015, og alle var de i Præstø, hvor manden boede.

Torsdag fik han sin dom i Retten i Nykøbing Falster, og enden på det hele blev, at han blev dømt til behandling. Dommeren og domsmændene mente nemlig ud fra de erklæringer, der ligger, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket under samtlige forhold. Det skriver Sjællandske.

Den dag, han blev fanget, løb han ned ad et stisystem med en politibetjent i hælene, og under flugtforsøget kastede han en hammer efter betjenten. Også det blev han dømt for, men også her mente retten, at han var utilregnelig.

De første tyverier går helt tilbage til den 6. og 8. marts 2015, hvor han bryder ind i to villaer på Antonivej, og den 16. april på Stadionvej. Han går efter computere, tabletter, kameraer, kontanter og ure. Han kommer ind ved at knuse ruder i døre og vinduer.

Herefter holder han sig tilsyneladende i skinnet til den 28. juni, hvor han forsøger at bryde ind i en villa på Rosagervej. Det mislykkes, og han flygter.

Samme aften bryder han ind i en lejlighed i Adelgade via et åbent vindue, og her stjæler han en taske med diverse kort, et ur og fem ringe. Beboeren befinder sig i lejligheden imens.

Den 29. juni bryder han ind 11 steder. Det er på Grundtvigsvej, Engvej, Spangen, Præstevænget, to villaer på Søtoftsvej, Hestehavevej, Stationsvej, Lindevej og to steder på Industrivej. Det sidste var lægehuset.

Et par af stederne lykkedes det ham at stjæle diverse elektronisk udstyr, en tegnebog og kontanter. Men de fleste steder blev han opdaget og måtte flygte.

Kaster med hammer
Det sidste indbrud blev fatalt. Da han knuste en rude til badeværelset i en villa på Lindevej, vågnede beboeren og tændte lyset. Han ringede straks til politiet, som var lige i nærheden.

En betjent spottede den 23-årige og løb efter ham hen ad stisystemet ved Stadionvej. I et forsøg på at stoppe betjenten, kastede tyven en hammer efter ham, men uden at ramme. Ikke desto mindre er det vold mod tjenestemand i funktion, og derfor er det en del af dommen. Betjenten fik fingre i tyven, og dermed sluttede serieindbruddene i Præstø.

Efterfølgende ransagede politiet tyvens lejlighed og fandt bytte fra flere af indbruddene. Sammenholdt med dna fra stederne, hvor den ikke særligt dygtige tyv havde forsømt at bruge handsker og havde skåret sig, når han knuste ruder, fældede det manden.

Retten fandt også, at han havde brugt samme metode til at bryde ind de forskellige steder, nemlig ved at smadre en rude og ofte i en dør.

Den nu 25-årige mand er skizofren og skal under behandling. Det var han også i forvejen, og serieindbruddene er foretaget 2-3 måneder efter, han blev lukket ud fra Oringe, skriver Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk