9. august 2020
Rotarys "Service Above Self Award" er den største hædersbevisning, organisationen kan give - men for Karsten Sørensen er glæden ved at hjælpe andre endnu større end glæden ved at modtage prisen. Foto: Richard Clark
Rotarys "Service Above Self Award" er den største hædersbevisning, organisationen kan give - men for Karsten Sørensen er glæden ved at hjælpe andre endnu større end glæden ved at modtage prisen. Foto: Richard Clark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælden Rotary-hæder til Karsten Sørensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælden Rotary-hæder til Karsten Sørensen
Vordingborg - 11. juli 2020 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

36 års tjeneste for Rotary har nu fået en ganske uventet belønning for Karsten Sørensen, der på Møn blandt andet er kendt for sin tidligere post som bestyrelsesformand i Møns Bank, indehaver af virksomheden el-Kas og i nyere tid formand for Fonden Møns Bygningsfornyelse.

Da Rotary Distrikt 1480 for nylig markerede den årlige udskiftning på guvernørposten, blev Karsten Sørensen nemlig som noget af det første kaldt op til scenen - uden på forhånd at være varslet om, hvad der var i vente.

Derpå fik han overrakt Rotarys prestigefyldte »Service Above Self Award« - en pris, der ikke findes en dansk oversættelse af, men som groft sagt betyder, at man belønnes for at have sat hjælpen til andre højere end sig selv. Her er det ikke kun ens arbejde for Rotary, der tæller - men også hvad man har gjort i andre sammenhænge.

Prisen uddeles kun, når nogen findes værdig til den. Modtagerne skal indstilles af den lokale guvernør, men det er i sidste ende bestyrelsen for Rotary International, der bestemmer, hvem der skal have den.

Prisen er kun uddelt seks gange i Danmark, og Karsten Sørensen stod faktisk selv for det engang, da han i 2012-13 selv var guvernør for Distrikt 1480, og i den forbindelse overrakte prisen til Robert Lawson-Smith fra Næstved.

At han selv skulle blive udpeget som modtager havde han dog ikke lige set komme.

- Jeg anede det ikke, man har ingen indflydelse på det selv, så jeg blev dybt forbløffet, siger han.

- Men jeg blev meget, meget glad, stolt og rørt - og slået med stumhed, men jeg fik da til sidst sat en lille takketale sammen, siger Karsten Sørensen om prisen, der er den største hædersbevisning, der uddeles hos Rotary.

Karsten Sørensen blev medlem af Rotary i 1984, og har lige siden lagt enorme mængder tid og kræfter i det velgørende arbejde, som ikke mindst har haft fokus på at forbedre børns lod i livet. Meget af hans arbejde har været rettet mod børn i Polen og senere Litauen, og midt i alt det har han gennem årene indtaget en række ledende poster i Rotary, både i Danmark og på verdensplan.

Fra i år har han udnævnt til Regional Rotary Foundation Coordinator, en post han skal holde i tre år, og som gør han ansvarlig for at rejse penge og koordinere projekter og programmer i de 16 distrikter, der hører under de lande, der ligger i hans zone - det vil sige Island, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Litauen, Polen og Danmark.

Det er et arbejde, han brænder inderligt for, og i den sammenhæng er prisen - selvom han understreger, at han er utrolig glad for anerkendelsen - mindre vigtig.

- Det er jo ikke et arbejde, jeg har været ked af at udføre. Der ligger en stor personlig glæde i at yde sådan en indsats. At se, hvad det kan gavne - det er den helt store tak, siger han, og fortsætter:

- At give et stykke af sin sjæl og sit hjerte, er den store tilfredsstillelse. Prisen er selvfølgelig stor - men at glæde andre er endnu større, siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk