24. oktober 2020
Ejeren af West Presenning Jørn West giver selv et nap med under nedlæggelsen af teltlejren. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Ejeren af West Presenning Jørn West giver selv et nap med under nedlæggelsen af teltlejren. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Tom teltlejr til millioner fjernes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Tom teltlejr til millioner fjernes
Vordingborg - 21. september 2020 kl. 15:03
Af J.C. Borre Larsen

Luften var tyk af dis og tåge, da fire arbejdsmænd fra West Presenning i Ringsted klokken 7.30 mandag morgen gik i gang med at fjerne den omstridte teltlejr på Vordingborg Kaserne.

- Sådan noget har vi ikke prøvet før. Det er et stort projekt, siger Jørn West, ejeren af West Presenning, der iført arbejdshandsker selv gik forrest med at fjerne sandsække, jernstænger, pløkke og barduner, der holder de 40 hvide telte oprejst.

Over 20 millioner kroner
Teltlejren blev sat op i november 2015 som modtagecentre for de tusindevis af flygtninge som søgte mod Europa.

I begyndelsen var der varme i teltene, og under det åbne parkeringsanlæg var der oprettet spisested, toiletvogne og containere til bad og vask.

Det betød, at der ikke var plads til kasernens spræng- og minebeskyttede lastbiler. De stod ude i silende regn, og det gav skimmelsvamp på instrumentbrættet, bag paneler og i ventalationssysmet, så de var sundhedsskadelige. Ifølge Forsvarskommandoen kostede det knap 50.000 kroner at rengøre de tre pansrede lastbiler, så de kunne bruges igen.

Som tiden gik, kom der aldrig en eneste flytning i teltene. Ikke desto mindre valgte regeringen at holde fast i teltlejren. Sjællandske søgte sidste år aktindsigt hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, det er politiet, som står for driften af modtagecentret, og det viste, sig, at teltlejren siden opstillingen har kostet mindst 20,8 millioner kroner. Også selvom opvarmningen stoppede i 2016, så har vedligeholdelsen været en dyr affære.

Flere politikere på Christiansborg har harceleret over, at de var vanvittigt at bruge så mange millioner kroner på at holde liv i en gabende tomme lejr.

Det var først i juni i år, at justitsminister Nick Hækkerup (S), meddelte, at teltlejren skulle pilles ned. Sjællandske har forsøgt at få en kommentar fra Nick Hækkerup, om det ikke har været spild af skatteborgernes penge, men han er ikke vendt tilbage.

Ukrudtet vokser
Forskellige firmar har nu fjernet trådhegn, elkabler og lysstandere. Som det sidste ruller West Presenning nu teltene sammen som pølser og kører dem til forbrænding.

Og så kan de ellers glæde sig på Vordingborg Kaserne til at få deres parkeringsplads tilbage. Der venter dog et større arbejde med at fjerne ukrudtet, der lystigt har vokset i de seneste fem år.

West Presenning oplyser, at firmaet er færdige med at fjerne hele teltlejren i næste uge.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk