14. august 2018
Mandskab, dyr og tilskuere ved Dybsødagen 27. maj 1944. Kvæg og heste skulle på sommergræsning, skolebørnene holdt fri for at være med. Foto: Erik Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Mandskab, dyr og tilskuere ved Dybsødagen 27. maj 1944. Kvæg og heste skulle på sommergræsning, skolebørnene holdt fri for at være med. Foto: Erik Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Svinø over 6000 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Svinø over 6000 år
Opdateret 27. februar 2018 kl. 10:10
Vordingborg - 17. januar 2018 kl. 09:50
Af Poul Poulsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

: Det begyndt med en særlig flinteøkse, fundet på Dybsø, hvor den havde ligget skjult i jorden i 6000 år. Nu er det blevet til endnu en bog fra Axel Degn Johansson, som i en menneskealder var lærer i Lundby og som stadig, i en alder af 82 år, er aktiv som forfatter med speciale i forhistorien, skriver Sjællandske onsdag.

Med bogen Omkring Dybsø og Svinø Havn dykker han dybt ned i forhistorien og øksefundet, men vægten ligger på den nære fortid. Dengang Svinø Havn var i brug som landingssted for byggematerialer og hjemhavn for fiskere - og dengang skolebørnene fra Kostræde holdt fri på Dybsødagen og karle og piger gik til bal på Hotel Bølgely på Svinø hver lørdag aften - og på Dybsø onsdag aften.

Historien fortæller, at Dybsøfolkene var meget gæstfrie, så gæstfrie, at politiet omkring 1900 betragtede gården som en smugkro, men gårdejerne omgik et spiritusforbud ved at stifte en forening, Foreningen Dybsø, som kunne servere for sine medlemmer.

- Det var dengang radius for karlene var omkring 25 km på en cykel. Man forstod at more sig, siger Axel Degn Johansson, der har fået stof til bogen fra samtaler med lokale, fra dagbogsoptegnelser 1887 til 1983 og fra sine egne besøg i området.

Området har været beboet siden stenalderen, og det rummer mange rester af bopladser fra Ertebøllekulturen omkring 6000 år før vor tidsregning.

Øen Dybsø, der er adskilt fra Svinø af et lille stræde, Strømmen, har i nyere tid rummet to gårde, som havde 27 tønder land under plov og resten udlagt til græsning. Den blev overtaget af staten, fredet i 1978 og er ikke længere beboet af andet end naturplejende kvæg, men i den nye bog rulles en anden, aktiv tid op.

Fri på Dybsødag
- Skolebørnene holdt fri på Dybsødagen. Det var den forårsdag, hvor kvæg blev »sat på Dybsø« og noget af en folkefest, fortæller Axel Degn Johansen, der husker den sidste Dybsødag i 1963, hvor skolebørn holdt fri.

»Dyrene svømmede efter åben træbåd. Nogle stærke karle stod i båden og trak båden over med et reb, der var spændt over Strømmen. Bagest i båden sad andre og holdt dyrenes tøjr,« fortæller Lis Birch Christiansen i bogen. Hun var barnebarn af Frederik Christiansen, som i sin dagbog fra Sandviggård notede alle Dybsødage, for eksempel den kortfattede notits 24. maj 1904: »Satte på Dybsø og drak til pægls.«

Øen har sandsynligvis været anvendt til græsning siden 1300-tallet, hvor der var en stor eksport af kvæg til de voksende nordtyske byer, men naturhavnen på Svinø var også kendt i vikingetiden. Der er fundet et kølsvin af svært egetræ og resterne af et spant i Strømmen, og havnens lokale betydning forsvandt først, da der blev gravet kanal ind til Næstved ved Karrebæksminde omkring 1930.

De første skriftlige vidnesbyrd om Dybsø og Svinø er fra 1231, Valdemar II's jordebog, men den har været beboet en stor del af de foregående 17.000 år, efter isen dannede morænebakkerne.

Dybsø har navn efter de stejle, undersøiske skrænter, og Svinø efter den fangst af marsvin, som foregik med net frem til 1920, hvor den tran, som kunne udvindes af marsvinespækket, blev fortrængt af petroleum.

Marsvinene blev fanget i net, hvis store masker lod sildestimerne, som de jagtede, slippe igennem, mens marsvinene blev fanget i maskerne. En fangstmetode, som rent faktisk betød, at marsvinene led en langsom druknedød, fortæller Axel Degn Johansson

Dybsø ligger takket være fredningen stadig som naturområde, mens der er bygget sommerhuse ved Svinø.

Noget lignende kunne være sket på Dybsø, hvor der så sent som i 1962 var planer om at gøre øen brofast med både Svinø, Enø og Vejlø på Sjælland-siden.

»Sydsjælland planlægger riviera med 10-15 km badestrande,« lød overskriften i datidens Aktuelt 7. juni 1962.

Axel Degn Johansson: Omkring Dybsø og Svinø Havn.

Erik Degns Forlag: 199 kroner hos boghandlere i Vordingborg og Næstved

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk