27. juli 2021
HHX-eleverne og senere HTX-eleverne fra ZBC i Vordingborg kunne lørdag slutte af med dimission. En privatarrangeret gallafest fredag aften satte dog sit tydelig præg på forsamlingen lørdag formiddag. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

HHX-eleverne og senere HTX-eleverne fra ZBC i Vordingborg kunne lørdag slutte af med dimission. En privatarrangeret gallafest fredag aften satte dog sit tydelig præg på forsamlingen lørdag formiddag. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Rektors sidste - og sejeste - årgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Rektors sidste - og sejeste - årgang
Vordingborg - 27. juni 2021 kl. 08:49
Af Lars Christensen

Det var en helt særlig dag for både studenter og rektor, da der lørdag var dimission på ZBC i Vordingborg. For selvom Ann Descroix nu har holdt taler for 20 årgange, så var årets dimission også helt særligt for hende, da hun går på pension med skoleårets afslutning.

arrow Læs også: Se alle billederne: Huerne kom på efter en hektisk slutspurt

Selvom hun egentlig havde lyst til ikke at gøre det i sin sidste tale, så kom den til at handle meget om coronapandemien, der har haft stor betydning for de nye studenter, der kun var nået halvvejs igennem uddannelsen, da coronaen ramte landet.

- Da I startede på skolen så vi hen mod en treårig horisont, som virkede - hvad skal man sige - ret så forudsigelig. Hvis nogen der i august 2018 havde antydet, at der ville ske noget, der ville vende verden på hovedet, havde vi undrende spurgt: Hvad skulle det dog være?, lød det fra rektoren.

- Noget vi kun have set om i skrækfilm og hørt om i historietimerne, blev pludselig virkelighed. Og pludselig stod vores verden stille. Fuldstændig stille, tilføjede rektoren, der ikke lagde skjul på, at skolen har haft svært ved at tilpasse sig de mange skiftende restriktioner.

- Hvem havde troet, At det I jeres gymnasietid skulle blive sådan, at I helt lovligt, uden at få fravær, kunne blive hjemme hele 7-8 måneder af jeres skoletid. At I skulle opleve måder at gå i skole på, som blev ændret fra uge til uge og som retrospektivt ser fuldstændig gakkede ud, fortalte rektoren og tilføjede at det seneste eksempel er fra så sent som sidste uge. Her lød meldingen først, at man kun måtte have fem familiemedlemmer og venner med, når huen skulle på, men så blev det ændret til, at hele familien godt måtte komme med.

Intet brok
Ann Descroix understregede dog også, at studenterne har taget de mange skiftende retningslinjer med oprejst pande.

- I udviste en ansvarlighed, en tålmodighed og forståelse for det, der var større end jer, i en grad, som man næppe kunne havde forestillet sig i februar 2020, understregede hun.

- I de sidste mange år har det at være ung jo bare været en lang vej mod større frihed, større selvbestemmelse, større selvstændighed. I skulle tage det fra livets hylder, I havde lyst til, men pludselig var hylderne tømt for alt. Spærret af med minestriber. Utilnærmelige, fortalte hun.

- I betalte en høj pris på mange måder, men jeg har ikke hørt ret meget brok, slog hun fast.

Fandt rektors taler fra krigen
Sidste år fandt man i kælderen under gymnasiet en gammel notesbog med blandt andet den daværende forstanders dimissionstaler fra sidst i 1930'erne og ikke mindst fra 1939-45. Her kunne man altså se alle de taler, han holdt for de unge under krigen, og det havde også givet Ann Descroix inspiration til sin tale.

- Jeg forsøgte at finde ud af, hvad han havde sagt til de unge i en krigstid - noget, der jo på en måde minder om den situation, vi har været i. Det undrer mig, at han sagde meget lidt om det, at der var krig. Der var ingen ynk eller noget i den dur. Det var bare på med handsken. De unge fik ros med navns nævnelse og dem der ikke fortjente så meget ros blev også nævnt med navns nævnelse. Blandt andet var der en ung mand, som fik at vide, han havde været en doven rad og derfor ikke bestod eksamen - men så kom der en tilføjelse om, at han havde været en dygtig modstandsmand, fortæller rektoren.

- Der var ikke så meget brok over, hvor besværligt - og jo også farligt - det hele havde været. Blot en konstatering. De skulle jo leve i det - og i '45 havde de meget travlt med at komme videre. Jeg tænker, at det samme kommer til at gælde for os, lød det fra rektoren, der understregede, at der også er kommet noget godt ud af coronakrisen.

- Selvom man jo nok kunne tro det modsatte de sidste par dage med studentervogn og fester, så tror jeg, I er blevet mere voksne af denne her krise. Det blev de unge også under krigen. Og ligesom de, skal I på en måde ud og genopfinde verden på ny, lød det fra forstanderen.

- Det er da et kæmpe privilegium. Måske er det her netop den mulighed, jeres generation får til at lave om på nogle af de ting, der var skæve før - i den gamle verden før marts 2020, lød det fra rektoren, der på sin vis heller ikke er ked af, at hun stopper som rektor med et hold af coronaramte studenter.

- I er jo ikke bare de sidste. I er også de sejeste. Ingen andre studenter har måttet klare sig på den måde, I har. Ingen har nogensinde syntes, det var en god idé, at unge mennesker skulle sidde mutters alene bag skærmen i dage og uger. Men det skulle I bare. Nogle af jer har kæmpet helt umanerligt meget. Og I kom alle igennem. I har lidt afsavn, som ingen normalt ville kræve af jer, og I har gjort det uden brok, fordi I erkendte, der var noget, der var større end jer. I har fået så meget livserfaring og en helt anden dybde i livet end de andre, jeg har talt til gennem årene. I er en helt særlig generation - på den gode måde, lød det fra rektoren.

arrow Elever samler 3.000 stykker tøj ind
09. juni 2021 kl. 07:59 Opdateret: kl. 15:29
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk