7. april 2020
Hjemkundskabslokalet blev til et lille kemilokale, da der var kosmetikkursus. Her er det fra venstre Sofie Davidsen-Bille, underviser William Houmann, Nada Cay og Nicoleta Fanaru.  Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Hjemkundskabslokalet blev til et lille kemilokale, da der var kosmetikkursus. Her er det fra venstre Sofie Davidsen-Bille, underviser William Houmann, Nada Cay og Nicoleta Fanaru. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Historiske planter blev til creme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Historiske planter blev til creme
Vordingborg - 16. februar 2020 kl. 16:27
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan hurtigt blive forvirret, hvis man læser indholdsfortegnelserne på alskens creme og kosmetik. Men faktisk er det slet ikke raketvidenskab. Man kan nemlig sagtens selv lave sine egne creme.

Sådan lød budskabet i hvert fald, da Foreningen for historiske planter i weekenden arrangerede kosmetik kursus, hvor deltagerne skulle fremstille deres egne creme baseret på planter plukket i middelalderhaven.

Deltagerne lavede cremer med alt fra roser til hybenkerner, morgenfrue, kongelysblomst og hyldeblomst og sågar også en kulsukkerod.

- Det er mærkelig at tænke på, at det skal blive til en creme, lød det med et smil fra Duma Tejmers, mens hun snittede roden i tynde skiver og kogte dem i en gryde.

Duma Tejmers havde aldrig før prøvet at lave en creme, men det havde til gengæld makkeren Charlotte Lykke Møgelberg.

- Jeg bruger kun det, jeg selv laver. Jeg tror ikke, jeg har købt nogen cremer i over 20 år, forklarede hun.

- Men det er stadig meget inspirerende at være meget. Jeg er også ved at anlægge et lægeplantebed derhjemme inspireret af Middelalderhaven, tilføjede hun.

Underviser på kurset var William Houman fra Nyord, der har lavet creme siden starten af 90'erne.

- William er en videnbank uden lige. Jeg ville ønske, at jeg havde haft ham som kemilærer i skolen. Man kan virkelig mærke, at han brænder for det, og det smitter jo. Man får helt lyst til at gå hjem og lege den lille kemiker, fortalte Nada Cay, der heller ikke havde prøvet at lave en creme før.

I Foreningen for historiske planter er godt tilfredse med arrangementet og regner med at gentage det.

- Vi går meget op i den praktiske anvendelse af planterne. Vi har lavet urtete og kryddersnaps før, og så er det meget sjovt at finde nye måder at bruge planterne på, forklarer formand Lars J. Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk