26. oktober 2020
Det er 40 år siden, at Sct. Clemensgruppen opstod i Kastrup. Her er det fra venstre daværende divisionschef Lis Aagaard, daværende gruppeleder Annette F. Andersen og af gruppens allerførste medlemmer Gitte Vest-Blomberg. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Det er 40 år siden, at Sct. Clemensgruppen opstod i Kastrup. Her er det fra venstre daværende divisionschef Lis Aagaard, daværende gruppeleder Annette F. Andersen og af gruppens allerførste medlemmer Gitte Vest-Blomberg. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Det første af to spejderjubilæer blev fejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Det første af to spejderjubilæer blev fejret
Vordingborg - 27. september 2020 kl. 15:33
Af Lars Christensen

Der er sat mange pløkker i jorden og bagt mange snobrød over bål, siden Lis Aaggaard for over 40 år siden tog initiativ til det, der skulle blive til ikke bare en, men flere nye pigespejdergrupper på Sydsjælland. Som ny divisionschef stod hun i spidsen for en plan, der på kort tid skulle starte tre nye spejdergrupper op: En i Kastrup og Neder Vindinge, en i Præstø og en i Tappernøje. Spejdergruppen i Tappernøje er siden lukket, men grupperne i Kastrup og Præstø lever i bedste velgående og kan begge fejre 40 års jubilæum i år.

Lørdag var Sct. Clemensgruppen den første, der kunne invitere til jubilæumsfest ved spejderhytten, som De Grønne Pigespejdere deler med KFUM Spejderne.

Det var først i 1994, at spejdergruppen fik deres egen hytte at være i. Til at starte med blev møderne holdt i det gamle kommunekontor, før man rykkede over i kælderen under den gamle børnehave og siden videre til Kastrup Skole. - Vi havde allerede fået en del af grunden her, mens vi var i kommunekontoret, men dengang var det bare en stubmark. Det er helt utroligt, hvad det er blevet til siden, fortæller Annette F. Andersen, der blev den første gruppeleder i Kastrup.

- Jeg havde været grøn pigespejder siden 1962, så jeg kendte jo alt til det, fortæller hun.

Med til jubilæumsfejringen var også Gitte Vest-Blomberg. Som 7-årig var hun en af spejderne, der var med til det allerførste møde i spejdergruppen.

- Jeg nåede at være med i 30 år, så det blev til masser af udfordringer og oplevelser, husker hun.

- Man udvikler sig enormt meget, og rigtig meget af det kan man også bruge senere i livet både i lederskab og uddannelse, fortæller hun og tilføjer:

- Nogen af de største oplevelser, jeg har haft, har været sammen med pigespejderne.

Spejdergrupperne i Kastrup og Præstø blev startet op samtidig, så i Præstø er man også klar til at fejre 40 års jubilæum. Det sker mandag 5. oktober fra klokken 16.30 til 19.00.

Her er nuværende og tidligere medlemmer, familier og samarbejdspartnere inviteret til en reception med kage, musik og uddeling af årsstjener. Det sker i spejderhytten på Lindevej 43C i Præstø. På grund af corona-restriktionerne er tilmelding nødvendigt. Man kan tilmelde sig enten via hjemmesiden www.pigespejder.dk/praestoe.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk