

Se billedserie
På Kulsbjerg Skole i Stensved render fem 7. klasseselever nu rundt og kan kalde sig danmarksmestre.
Tirsdag kæmpede de sig frem til en sejr ved DM i robot-hockey, hvor det endda lykkedes at besejre konkurrenter flere årgange over dem selv.
Onsdag skulle de så fejres på deres skole med fællessamling og efterfølgende pizza og sodavand på skolens regning.
- Man kan kun blive danmarksmestre, hvis man kan samarbejde og tør sige, at det er sejt at være klog, og det tør i, lød det fra skoleleder Anne-Marie Jacobsen.
Mesterskabet bestod af en række kampe, hvor hvert hold stiller med to små robotter på en lille hockeybane. Robotterne, de såkaldt Mbots er alle ens, men eleverne har selv med 3D-printere skabt de skovle, der skulle bruges til at føre pucken rundt på banen. Og det har krævet mange prototyper, før man har fundet frem til den helt rette skovl.
- Vores udgangspunkt var batmobilen (superhelten Batmans flagermusformede bil, red.), men der er brugt meget tid på at få finpudset designet. Alene at få printet dem tager 16 timer, forklarer underviser Casper Andersen, underviser på Videnskab og Verden.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her