22. oktober 2020
Marinus Meijer er ansvarlig for anlægsarbejdet på vandet. Han glæder sig til at den røde flydekran skal hejse det første broelement på plads.Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Marinus Meijer er ansvarlig for anlægsarbejdet på vandet. Han glæder sig til at den røde flydekran skal hejse det første broelement på plads.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Brobyggernes flydekran bestod testen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Brobyggernes flydekran bestod testen
Vordingborg - 28. august 2020 kl. 21:33
Af Lars Christensen

Det kræver udstyr af en helt særlig kaliber at håndtere de 2500 tons tunge broelementer til den nye Storstrømsbro.

Derfor var spændingen også ekstra stor, da brobyggerne på Masnedø fredag testede den 26 meter høje flydekran, der er omdrejningspunktet for hele broprojektet.

Flydekranen er specialdesignet til byggeriet af storstrømsbroen med dele hentet fra rundt om i verdenen og fredag var den store generalprøve for kranen. Her blev en 60 meter lang og 5000 tons tung pram hejst op fra vandet. Med en dybde på hele otte meter var der ingen planer om at hejse prammen helt op over vandoverfladen, men øvelsen gav alligevel uvurderlig viden til brobyggerne, forklarer Marinus Meijer, der er ansvarlig for anlægsarbejdet til vands.

- Vi tester, hvor meget kranen kan holde til. Prammen her vil være det tungeste, den kommer til at skulle hejse. Kan den klare det her, så kan den klare broelementerne uden problemer, fortæller han.

Selvom kranen ikke løftede den fulde vægt af prammen, så var det stadig nok til at sætte den under det ultimative pres, da den skulle løfte fem procent mere end den fulde kapacitet.

- Vi kan ikke være for sikre, når vi skal til at hejse broelementerne på plads, så vi gennemgår og måler alt det op, som vi kan komme til nu, forklarer Marinus Meijer.

Det var meningen, at man allerede nu skulle kunne se det første fysiske bevis på den nye bro ude i vandet ved Falster. Flydekranen skulle nemlig allerede have hejst det første fundament på plads i slutningen af juli eller starten af august, men coronaen har igen forsinket broprojektet. Støbeforme fra Kina har været længere tid om at nå frem end forventet, og derfor er det først om tre ugers tid, at det første fundament er klar til at blive skibet ud.

Til den tid er det selvsamme pram, som fredag blev hejst op, der skal stå for at få broelementerne fra anlægshavnen på Masnedø og ud til den nye bros placering.

Samtidig er man allerede godt i gang med at støbe fundamentet til den enorme pylon. Det 11.800 tons monstertunge fundament til pylonen skal efter planen skibes ud i slutningen af januar næste år, hvis altså vind og vejr arter sig.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk