21. maj 2018
Velkommen til Kalvehave og udsigten over Ulvssund. Herlighedsværdierne har endnu ikke smittet af på ejendomsværdierne. Foto: Poul Poulsen
gallery icon

Se billedserie

Velkommen til Kalvehave og udsigten over Ulvssund. Herlighedsværdierne har endnu ikke smittet af på ejendomsværdierne. Foto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Område ramt af tvangsauktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Område ramt af tvangsauktioner
Vordingborg - 13. januar 2018 kl. 06:52
Af Poul Poulsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem ejendomme i Kalvehaveområdet i Sydsjælland er på grund af et dødsfald sendt på tvangsauktion, men går videre i en anden og sidste tvangsauktion efter et skuffende resultat. På en af ejendommene lød budsummen blot på en enkelt krone, skriver Sjællandske lørdag.

Ejendommene var tænkt som en opsparing til pensionen, oplyser advokat Jesper Popp, der er udpeget som bestyrer af dødsboet, der har svært ved at komme af med ejendommene, som han først søgte at sælge på almindelige vilkår.

- Jeg havde faktisk en køber, der ville overtage samtlige fem ejendomme for en samlet sum på godt to millioner kroner. Kreditforeningerne sagde nej til at belåne ejendommene. Det er svært i landsdistrikterne, er Jesper Popps konklusion, som nu er spændt på om anden tvangsauktion vil medføre et bud, der matcher de to millioner kroner.

Den samlede budsum på de fem ejendomme var ved første auktion blot 1,2 million kroner.

Vordingborg-advokaten har efter den første auktion, som fandt sted 20. december, begæret ny auktion. Den er berammet til 24. januar, hvor den første af de fem ejendomme kommer for klokken 9, og de øvrige kommer for med 15 minutters mellemrum ved retten i Nykøbing Falster.

Budsummerne står i skarp kontrast til den offentlige vurdering af ejendommene, som er på 4,5 million kroner.

Ejendommen, som i december 2017 blot opnåede et bud på en enkelt krone, ligger på Østergårdsstrræde 14. Den offentlige ejendomsvurdering er på 710.000 kroner, men der er intet, som tyder på, at den kan opnå en tilsvarende salgssum.

De fem tvangsauktioner, som er på vej til den endelige afgørelse 24. januar, er på salgsmarkedet i Kalvehave sammen med 27 andre villaer og rækkehuse, som for tiden kan findes til salg på www.boligsiden.dk.

Mange af de 27 ejendomme har været til salg i langt over et år, og den ejendom, som har rekorden, ligger på Vandværksvej og har indtil videre en liggetid på næsten 2200 dage - svarende til lidt mere end seks år. Over halvdelen af de 27n boliger har været til salg i mere end et år.

- Det virker ellers, som om det vender. Flere har fået lyst til at flytte på landet eller i landsby, men i Kalvehave er problemet, at skolen lukkede. Så får du ikke yngre familier dertil, siger Jesper Popp.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk