2. august 2021
Prinsessen fik også mulighed for at hilse på nogle børnehavebørn, der stod klar med flag.  Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Prinsessen fik også mulighed for at hilse på nogle børnehavebørn, der stod klar med flag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Prinsesse kastede glans over havejubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Prinsesse kastede glans over havejubilæum
Vordingborg - 23. juni 2021 kl. 14:19
Af Lars Christensen

De historiske planter og urter stod i de smukkeste rammer, da Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte onsdag ankom til Vordingborg.

arrow Læs også: Have udpeget som den første i Danmark

Det er i år 100 år siden, at Historisk Botanisk Have blev anlagt på borgterrænet ved Gåsetårnet, og det blev onsdag markeret med blomstrende marked og royalt besøg i haven.

Haven er tegnet af en af de mest berømte havearkitekter i 1900-tallet, G.N. Brandt, og den enorme samling af gamle almueplanter har sikret haven en særlig plads, på trods af at den i størrelse er noget mindre end andre kendte haveanlæg rundt om i landet.

Prinsesse Benedikte var blevet inviteret til arrangementet på grund af hendes store interesse for planter, og den interesse kom også tydeligt til syne under besøget.

- Hun var meget interesseret i haven. Ikke kun planterne, men også udformningen af den, fortæller landskabsarkitekt Mette Larsen, der havde fået æren af at vise prinsessen rundt.

- Hun var tydeligvis meget vidende om planter og spurgte også ind til planter, jeg ikke lige havde forberedt, fortæller landskabsarkitekten og tilføjer, at prinsessen tog enkelte afstikkere fra den planlagte rute for at se mere af haveanlægget.

Særligt afsnittet med giftige planter brugt i læge- og trolddomskunsten vakte stor interesse. Her viste Mette Larsen hende blandt andet påskeklokken, i folkemunde kendt som nyserod. En ganske almindelig plante i naturen, som i gamle dage blev brugt som medicin, da den ved indånding fremkaldte nysen og ved indtagelse fremkaldte opkast i lange baner.

- På den måde mente man, at man kunne fordrive det onde fra kroppen og blive rask, fortalte guiden til prinsessen, der blev noget overrasket over den store mængde af giftige planter.

Prinsessen så også nærmere på alrunen, som mange børn og unge kender fra det populære Harry Potter-univers, hvor planterne begynder at skrige, hvis man river dem op med roden. Et skrig så voldsomt, at man dør af det, hvis ikke man beskytter sig ordentligt.

- Børnene bliver meget overraskede, når de hører, at det faktisk ikke er noget, som forfatteren har fundet på. Det er gammel folketro. Børnene spørger selvfølgelig, om det er rigtigt, at den skriger, hvis man river den op, men jeg svarer dem, at jeg ikke har turdet prøve, fortalte landskabsarkitekten til prinsessen, der tydeligt morede sig over plantens kulørte historie.

Efter besøget i den historiske have var prinsessen en tur forbi udstillingen på Danmarks Borgcenter og hun så også nærmere på den aktuelle udgravning på borgterrænet.

Se de mange billeder i galleriet i toppen.

arrow 101-årige Nete gav blomsterne til prinsessen
23. juni 2021 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:30
arrow Prinsessens gensyn med historisk have
23. juni 2021 kl. 08:05 Opdateret: kl. 16:11
arrow Royalt besøg til fejring af have
20. juni 2021 kl. 12:05 Opdateret: kl. 10:02
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk