25. september 2021
Komiker Anders Breinholt, der var toastmaster ved indvielsen, så en kende skeptisk ud, da kronprins Frederik sammen med børn fra Møn Skoles Hjertebjergafdeling pustede liv i de små papvindmøller. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Komiker Anders Breinholt, der var toastmaster ved indvielsen, så en kende skeptisk ud, da kronprins Frederik sammen med børn fra Møn Skoles Hjertebjergafdeling pustede liv i de små papvindmøller. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Kronprinsen kom, så og pustede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Kronprinsen kom, så og pustede
Vordingborg - 06. september 2021 kl. 15:09
Af Lene C. Egeberg

- Hold kæft, hvor er vi kongelige.

Bemærkningen faldt fra en af de gæster ved Geocenter Møns Klint, som mandag eftermiddag havde opsnuset, at der var kongerøgelse i farvandet i form af kronprins Frederik. Så ikke alene blev kronprinsen mødt af en mindre mur af pressefotografer og kamerafolk, også turisterne stod på række med deres smartphones klar til at knipse det kongelige besøg.

Anledningen var den officielle indvielse af havvindmølleparken Kriegers Flak, der stod færdig tidligere i år og nu er klar til at levere strøm fra de i alt 72 og 188 meter høje vindmøller. Møllerne står 16 kilometer fra kysten, og da Klintholm Havn er udpeget som servicehavn, blev indvielsen gennemført på land og på afstand af vindmølleparken - nærmere bestemt på Geocenter Møns Klints terrasse, hvor også erhvervsminister Simon Kollerup dukkede op.

Det er det svenske vindmøllefirma Vattenfall, der har bygget og driver Kriegers Flak, men det store trækplaster ved indvielsen var altså kronprinsen, der ankom ved 13-tiden og smuttede afsted igen lidt over en halv time senere. I den tid nåede han til gengæld at lytte til tre forskellige taler og - som det vigtigste - at indvie havvindmølleparken med bistand fra 4. og 5. klasse-elever fra Møn Skoles afdeling i Hjertebjerg.

Børnene, der på forhånd havde fremstillet små vindmøller i pap, fik deres unge livs oplevelse i selskab med en veloplagt kronprins, der meget pædagogisk forklarede, at man skal holde vindmøllen som en blomst og puste på den, for der sker ikke noget, hvis man puster fra siden.

- Så kommer I tilbage om 25 år, men der får I ikke lov til at puste. Så det er nu, der skal pustes, lød det fra kronprinsen til børnene med henvisning til, at Vattenfalls øverste direktør, Anna Borg, i sin tale havde tilbudt børnene, at de kan komme tilbage, når vindmøllerne skal udskiftes om 25 år.

Derpå lagde både kronprins Frederik og børnene lunger til pusteriet, og da papvindmøllerne snurrede, kunne man på skærmen også se, møllevingerne på Kriegers Flak tage fat.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk