19. oktober 2021
Det enorme fundament til broplonen skal nu langt om længe sejles ud fra havnen på Masnedø. Allerførst gjaldt det dog om at få fragtet det over på den specialdesignede pram, der er hentet ind fra Norge.  Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Det enorme fundament til broplonen skal nu langt om længe sejles ud fra havnen på Masnedø. Allerførst gjaldt det dog om at få fragtet det over på den specialdesignede pram, der er hentet ind fra Norge. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billeder: 12.000 tons tung betonklods skal ud og flyde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billeder: 12.000 tons tung betonklods skal ud og flyde
Vordingborg - 07. oktober 2021 kl. 21:15
Af Lars Christensen

Over et års forberedelser kulminerede torsdag, da det knap 12.000 tons tunge fundament til pylonen på den nye Storstrømsbro forlod havnekajen på Masnedø.

Den enorme betonklods, der er 42 meter lang, 34 meter bred og 22,7 meter høj bliver bunden på den 100 meter høje pylon, der skal stå midt i Storstrømmen, og som bliver et nyt vartegn for området.

- Når fundamentet her er kommet ned på havbunden, så vil kun de øverste to meter stikke op over havoverfladen. Derfra skal der så bygges den 100 meter høje pylon, fortæller Thorbjørn Tue Christensen, der har fagtilsynet med byggeriet af fundamenterne til den nye bro.

Pylonfundamentet har været længe undervejs. Allerede tilbage i maj 2020 gik arbejdet i gang med at støbe den enorme betonklods, der har i alt 24 kamre inde i, der i første omgang skal fyldes med vand og senere med sand, når fundamentet er kommet på plads på havbunden.

Specialister hentet ind

I første omgang har opgaven dog gået ud på at få pylonfundamentet fra havnekajen, hvor det er støbt, ud på den pram, der skal fragte det ud i Storstrømmen. På fundamentet er der sat en stålkonstruktion op med en ballasttank i hvert hjørne. Den specialdesignede pram fra Norge har hele 27 ballasttanke, og alle skal fungere optimalt for at få den enorme betonklods ud på vandet.

- Man har allieret sig med firmaet Fagioli, der er berømte for deres tunge løft, men selv ikke hos Fagioli er det hverdagskost at løfte så stor en konstruktion, så firmaet har sendt et hold af specialister fra Italien til at sikre, at alt foregår som det skal, forklarer Thorbjørn Tue Christensen.

- Det er en forholdsvis risikabel operation. Alt skal balancere 100 procent. Der er et meget snævert felt for fejlmargin, forklarer han og tilføjer, at flytningen af fundamentet på de godt 40 meter af samme grund har taget stort set hele torsdagen.

Fem centimeter at give af

Når pylonfundamentet skal placeres ude i Storstrømmen, så bliver der også tale om en højest usædvanlig manøvre. Prammen sejles ud ved siden af der, hvor pylonen skal stå. Her har man brugt de seneste måneder på at grave havbunden ud, så der er plads til at fundamentet kan komme ned. Oprindeligt var planen, at fundamentet skulle ud på en længere sejltur over i nærheden af Farøbroerne, hvor der er større vanddybde, men den plan droppede man til fordel for at grave ud ved siden af det sted, hvor pylonen skal stå.

Sænkningen af fundamentet kommer til at foregå ved, at man fylder vand i de mange ballasttanke i prammen, så den synker. Fundamentet skal så flyde i vandoverfladen til man får den trukket på plads det helt rigtige sted. Der er lavet en gruspude nede på havbunden, som fundamentet skal stå på, og det er afgørende, at fundamentet kommer helt rigtig på plads.

- Der er sat fire ankre ud for at hjælpe med at få trukket den på plads, men der er kun fem centimeter at give af, så det skal være meget præcist, forklarer Thorbjørn Tue Christensen.

Hvis vejret arter sig, så vil pylonfundamentet blive sejlet ud mandag, hvorefter den vil blive bugseret på plads i løbet af tirsdagen, så den onsdag har fundet sin endelige placering midt ude i Storstrømmen.

Den røde stålkonstruktion på toppen skal blive på fundamentet, mens der arbejdes på resten af den 100 meter høje pylon. Et arbejde, der forventes at tage de næste knap to år.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk