25. september 2021
Per Henriksen, der står bag Akku Art, har givet Bettina Ellegård Jensen lov til at bruge billedet af Tau-korset og Antonittermunken, der nu pryder det ene ærme på T-shirten. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Per Henriksen, der står bag Akku Art, har givet Bettina Ellegård Jensen lov til at bruge billedet af Tau-korset og Antonittermunken, der nu pryder det ene ærme på T-shirten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Salg af T-shirt skal hjælpe julekurven til de trængte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salg af T-shirt skal hjælpe julekurven til de trængte
Vordingborg - 26. juli 2021 kl. 05:05
Af Lars Christensen

Det er nok de færreste, der allerede nu er kommet i julehumør. Hvorfor tænke på flæskesteg, risengrød og gaver, når man kan slappe af i solen på stranden?

Bettina Ellegård Jensen er dog meget opmærksom på julen, og især hvor svært det kan være for mange økonomisk trængte familier og enlige at komme igennem den festlige, men også dyre højtid.

Siden 2009 har hun stået i spidsen for den lokale julekurv i postnummer 4720. Der er lagt mange kræfter i at få samlet mad og gaver sammen til de trængte familier og enlige, og det er bestemt ikke blevet nemmere med årene at få penge nok til at kunne hjælpe de mange modtagere.

Derfor har Bettina Ellegård Jensen nu taget initiativ til et nyt tiltag, der skal sørge for at tjene penge hjem til julekurven. Hun har skabt Præstøs helt egen T-shirt.

Måske har man allerede bemærket den i bybilledet. Ellers kom man nok snart til det. Den nye Præstø T-shirt har postnummeret 4720 Præstø stående på fronten, mens et billede af Tau-korset og Antonittermunken pryder det ene ærme af T-shirten.

- Det er en af Per Henriksens akvareller, som jeg har fået lov at låne. Jeg synes, at det symboliserer Præstø så godt, fortæller Bettina Ellegård Jensen.

Har prøvet det før
Det er ikke en ren tilfældighed, at julekurvs-idékvinden nu kaster sig over salget af T-shirts.

- For en del år siden havde jeg selv butik i byen. Den hed 4720, og der solgte jeg blandt andet T-shirts med forskellige logoer på. Jeg solgte rigtig, rigtig mange Præstø T-shirts den gang, husker Bettina Ellegård Jensen, der dog dengang ikke selv stod for produktionen af T-shirtsene.

- Den nye T-shirt har jeg selv stået for. Det har været en del arbejde, men det har også været ret sjovt, fortæller hun og tilføjer, at der i første omgang er trykt 100 T-shirts.

- Så må vi se, hvor stor efterspørgslen er. Der kan sagtens laves flere. Jeg har et rigtig godt samarbejde med Sportigan, forklarer hun.

- De er også kun lavet i voksenstørrelser, men hvis der er stor interesse for nogen til børnene, så kan det også godt lade sig gøre, fortæller den idérige kvinde, der håber, at mange både lokale og turister vil bakke op om projektet.

Præstø T-shirten er i første omgang til salg hos Frk. Lundgreen og Sweet & Coffee. De kan også købes via nettet ved at skrive direkte til Bettina Ellegård Jensen på Facebook.

- Jeg har allerede solgt omkring 25-30 stykker, så der er ret stor interesse allerede, tilføjer hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk