17. september 2021
Camp Møns Klint ligger i naturskønne omgivelser. Foto: Svend Klarskov
Camp Møns Klint ligger i naturskønne omgivelser. Foto: Svend Klarskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sæsonen på campingpladserne reddet af hollændere og tyskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæsonen på campingpladserne reddet af hollændere og tyskere
Vordingborg - 15. september 2021 kl. 06:04
Af Claus Vilhelmsen

Covid-19 skabte frygt for belægningen på campingpladserne i 2020, men blev en fantastisk sæson med pladser fyldt med danskere. I år var det hele usikkert igen, men selvom det ikke gik helt så godt som i 2020, lyder der positive toner fra ejerne af campingpladser rundt på Møn.

På Møn Strandcamping - Ulvshale melder ejer Carsten Dinesen om en af de bedste sæsoner, han kan komme i tanke om.

- I juni var der ret stille, men vi har indhentet det tabte i august. Sidste år satte vi en grænse ved 70 procents belægning pga. corona, mens vi i år har sat den ved 80 procent. Men til gengæld er der en tendens til, at gæsterne bliver længere, end de plejer, fortæller Carsten Dinesen.

Camp Mønbroen har haft 5-7 procent færre gæster i får end sidste år, men den var også god. Ligesom i Ulvshale var der knap så mange gæster i højsæsonen, men det blev indhentet i august.

- En fjerdedel til en tredjedel er udlændinge. Det har primært været tyskere og hollændere. Især hollændere har der været flere af, end vi plejer at have, siger ejer og lejrchef Lone Rasmussen.

Hollændere

Det med hollænderne er bemærkelsesværdigt. Stege Campings ejer Brian Arnsfeldt Hansen siger, at der plejer at komme en del hollændere, men i år har der været særligt mange.

- 30-35 procent af gæsterne er hollændere. Især da vores sommerferie sluttede i Danmark, kom der mange fra Holland. Der er næsten lige så mange tyskere, men til gengæld er der kun kommet få svenskere og nordmænd.

Han mener, det er vandringen på Camønoen, der trækker.

- Vi står på en eller anden hjemmeside i Holland med vandreture, mener Brian Hansen.

Kvalitet

Også på Camp Møns Klint er det væltet ind med hollændere - og tyskere.

- Så er der kommet tre gange så mange belgiere. Svenskerne og nordmændene er blevet hjemme. Faktisk har vi haft flere gæster fra Liechtenstein end fra Norden, fortæller lejrchef Ole Eskling.

Hele sommeren har der været totalt udsolgt til alt, hvad der har et tag. Det er hytter og huse, der har tilknytning til campingen. Og Ole Eskling er glad for udviklingen.

- Vi er glade for hollænderne og belgierne, der kommer i autocampere. De er købestærke, de spiser her på Møn, og de går i de lokale butikker. Det er unge i 30'erne, og de passer til vores koncept.

Hermed taler Eskling om en højere kvalitet i den form for turisme, som Camp Møns Klint og Møn i det hele taget udvikler sig hen imod. Camp Møns Klint er den eneste fire-stjernede campingplads, og mange har opdaget sammenhængen mellem camping som ferieform og out door turisme.

- Det er Dark Sky, vandreture, cykelture, We bring you back to nature, og campingen er ved skoven, så gæsterne også kan opleve dyrelivet, stilheden, roen. Vi kan tillade os at have færre gæster med bedre kvalitet. Det koster en relativ høj pris i forhold til vore konkurrenter, men kvaliteten er i orden, påpeger Ole Eskling.

- Turisterne efterspørger adgang til naturen, og det arbejde, vi har gjort i 15 år bl.a. sammen med Nils Natorp på Geocentret, bærer frugt nu, siger en meget positiv lejrchef.

Han kommer dog med en advarende pegefinger.

- Vi skal blive ved med at udvikle infrastrukturen på Møn. Der skal være flere cykelstier og vandrestier, siger Ole Eskling.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk