14. juni 2021
En lille udstilling viser eksempler på det kommende byggeri. Bemærk blandt andet, at gulvtæpper og klinker er inspireret af den grønne og den blå farve i Vordingborgs kommunevåben. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

En lille udstilling viser eksempler på det kommende byggeri. Bemærk blandt andet, at gulvtæpper og klinker er inspireret af den grønne og den blå farve i Vordingborgs kommunevåben. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan kommer den nye byrådssal til at se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan kommer den nye byrådssal til at se ud
Vordingborg - 27. marts 2021 kl. 04:55
Af Lars Christensen

De endelige planer for det nye rådhus i Vordingborg er ved at være på plads. En af de sidste knaster har været udformningen af den kommende byrådssal, som der har været mange ønsker til, men nu er også den del af projektet faldet i hak.

På det seneste møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati blev politikerne præsenteret for et skitse af den nye byrådssal. Her kan man se, at der bliver væsentligt mere plads til tilhørere i det store rum, der skal indrettes i det ene hjørne af det nye rådhus, som vender ud mod Valdemarsgade.

Byrådssalen indrettes som en fleksibel sal, så det bliver nemt at rykke rundt på både borde og stole. Det har nemlig været et stort ønske at få skabt en sal, der kan bruges til væsentligt mere end den nuværende byrådssal, der står ubenyttet hen det meste af tiden.

- Vi får en sal, der bliver meget mere lys. Der bliver store vinduespartier, så man kan komme tættere på omgivelserne, forklarer kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.

- Vi får også en sal med en god akustik. Det er tænkt ind i flere dele af byggeriet. Gardinerne, som man kan se på visualisering, er en stor del af det, forklarer han.

Han tilføjer, at der bag væggen med det store byvåben bliver lavet et depot.

- Det er ikke tanken, at de borde, der bruges af politikerne til kommunalbestyrelsesmøderne, skal benyttes i dagligdagen, men så kan de sættes ind i depotet, så rummet er frit til andre aktiviteter, forklarer kommunaldirektøren.

Salen indrettes også med to foldevægge. En midt i rummet og en ind til kantinen. Dermed kan rummet gøres både større og mindre. Når der ikke er kommunalbestyrelsesmøder, så kan foldevæggen midt i rummet foldes ud, så man får et almindeligt møderum. Har man i stedet brug for mere plads, så kan man slå kantinen og byrådssalen sammen til et stort lokale. Det vil for eksempel kunne blive relevant ved borgermøder og andre store arrangementer.

Designmanual på plads
Et lille udsnit af mursten, klinker og gulvtæppeprøver er i øjeblikket udstillet på det gamle rådhus. Her er det meningen, at politikerne i kommunalbestyrelsen kan få et bedre indblik i det kommende rådhusbyggeri. Den lille udstilling skal være med til at give politikerne en større forståelse for den designmanual, der kommer til at ligge til grund for det kommende byggeri.

For nyligt blev der også afholdt en digital præsentation, hvor politikerne kunne spørge ind til designmanualen, men det har ikke ført til nogen ændringer af planerne.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk