18. september 2019
Uro, hærværk, slagsmål og muligt salg af stoffer får nu kommunen til at iværksætte er særligt beredskab sammen med skoler og politiet. Men naboer må også acceptere musik i parken, lyder meldingen. Foto: Lars Christensen
Uro, hærværk, slagsmål og muligt salg af stoffer får nu kommunen til at iværksætte er særligt beredskab sammen med skoler og politiet. Men naboer må også acceptere musik i parken, lyder meldingen. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SSP-beredskab sættes ind over for uro i park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SSP-beredskab sættes ind over for uro i park
Opdateret 22. august 2019 kl. 05:46
Vordingborg - 22. august 2019 kl. 05:02
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Uro, hærværk, slagsmål og muligt salg af stoffer. I årevis har de unges fester i og ved Rådhusparken i Vordingborg vakt debat og ført til mange politianmeldelser.

Men nu sættes der ind med en særlig indsats fra SSP. Børne- og Ungedirektør Jakob Thune indkaldte for nyligt folkeskoler, ungdomsuddannnelser og politiet til et beredskabsmøde, hvor man er blevet enig om en ny indsats der skal skabe tryghed i og omkring parken.

- Vordingborg kommune er meget opmærksomme på at skabe en god balance mellem et godt ungdoms- og uddannelsesmiljø og et trygt og roligt miljø for alle borgere i kommunen, lyder det fra Jakob Thune.

Der er lige nu studiestart for rigtig mange unge i Vordingborg og derfor vil SSP-samarbejdet i Vordingborg Kommune være til stede på udvalgte dage, for at skabe tryghed for alle og for at være i dialog med unge og naboer. Det er medarbejdere fra de nærmeste folkeskoler, ungdomsskolen og 10. klasse samt kommunens SSP-konsulenter der er en del af den indsats.

Beredskabet er ikke sat i verden for at forhindre fester i parken. I stedet vil man i øjenhøjde med de unge, så man kan tale med dem og opfordre dem til det gode ungeliv. Man vil også tage kontakt til forældrene, hvis det er nødvendigt.

Et græsplæne fyldt med smadrede flasker er tydeligt tegn på, at festerne i parken fra tid til anden går over gevind.

Det er dog langt fra alle anmeldelser til politiet, der skyldes uanstændig opførelse fra de unges side. Nogen gange skyldes anmeldelserne også misforståelser hos naboerne til parken.

- Politiet har haft kontakt til de personer, som oftest anmelder sig generet af støjen. Nogle af anmelderne har haft den opfattelse, at alt musik i parken er ulovligt. Sådan forholder det sig dog ikke. Musik er tilladt, så længe den ikke er til væsentlig ulempe, lyder meldingen fra lokalpolitiet.

Her har man i flere år haft særligt fokus på parken ved ikke kun at sende patruljer ved anmeldelser, men ved også at holde opsyn med parken efter behov. Blandt andet går der ofte en fodpatrulje i parken ved større forsamlinger.

- Tilbagemeldingen fra de beredskabspatruljer, som arbejder i området, er, at stemningen oftest er god, og at musikken oftest har et leje, der er acceptabelt, lyder det fra politiet.

Såfremt politiet har mødt unge under 18 år under kritisable omstændigheder i parken, har man i år kontaktet forældrene til de unge, og oplyst dem om deres børns færden og adfærd.

- Det har vist sig særdeles positivt og effektivt, idet flere forældre ikke var vidende om deres børns færden i parken, forklarer man hos politiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk