
Udsigten til 180 meter høje kæmpevindmøller på Masnedø, fra hele Sydsjælland - Ore, Vordingborg By, Nyråd og fra byens vartegn Gåsetårnet er ikke acceptabel for Socialdemokratiet.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse i kølvandet på de seneste skriverier i Sjællandske.
Vordingborg havn, de store skibe, broerne, Masnedø og Ore strand er en del af vores fælles historie. Det er et industriområde, men det er også et område for et aktivt fritidsliv og naturskønne omgivelser. En udsigt til 180 meter høje kæmpevindmøller er ikke og bliver ikke den del af den fortælling, så længe det er op til Socialdemokratiet, lyder det endvidere.
»Vi ved godt det kræver ændringer i landskabet, men en placering af kæmpevindmøller, midt i vores fælles historie, som store roterende skygger over vores by, er ikke på vores ønskeliste. Vi har mange andre muligheder for fremadrettet at lave investeringer i den grønne omstilling, der også kan komme havnen til gode.
Socialdemokratiet ønsker med rettidig omhu en sund konsolidering af de mange investeringer i havnen via den mindre udvidelse af landområdet på 35.000 kvm. En udvidelse som det ikke vil være muligt at bebygge, hvilket betyder, at der i fremtiden, hverken vil være støj i form af visuelstøj i landskabet eller den støj der finder vej til øret«.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |