20. oktober 2019
Artikekterne Nils Jeppe Hansen og Peter Holst er blandt dem, der har indgivet høringssvar med betænkeligheder over Vattenfalls planer for en servicebygning på Klintholm Havn. Peter Holst har taget dette foto og indtegnet et rids af, hvordan bygningen vil tage sig ud sammenlignet med de eksisterende forhold.
Artikekterne Nils Jeppe Hansen og Peter Holst er blandt dem, der har indgivet høringssvar med betænkeligheder over Vattenfalls planer for en servicebygning på Klintholm Havn. Peter Holst har taget dette foto og indtegnet et rids af, hvordan bygningen vil tage sig ud sammenlignet med de eksisterende forhold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rynkede pander over planer for servicebygning på havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rynkede pander over planer for servicebygning på havn
Vordingborg - 05. oktober 2019 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver ikke taget nok hensyn til havnens eksisterende miljø - og Vordingborg Kommune går på kompromis med sine egne visioner for byen.

Sådan lyder den røde tråd i flere af de høringssvar, som Vordingborg Kommune nu har modtaget angående Vattenfalls planer for en servicebygning i Klintholm Havn, som skal servicere vandvindmølleparken Kriegers Flak.

Der er i alt indkommet ni høringssvar, der stort set enslydende kommenterer, at den planlagte bygning ikke passer til Klintholm Havn.

Eksempelvis skriver foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn om bygningen, at den »kunne fint ligge på Esbjerg Havn, men ikke hører hjemme i en lille østdansk »minihavn«.

Det er foreningen ikke alene om at mene: Også Østmøn Lokalråd og Beboerforeningen Klintholm Havn giver udtryk for betænkeligheder:

- Kommunen bør overveje udseendet på servicebygningen, så den falder bedre ind i kulturmiljøet på havnen, skriver de blandt andet i deres høringssvar.

En række private borgere har ligeledes deltaget i høringen, herunder arkitekterne Nils Jeppe Hansen og Peter Holst, der mener, at byggeprojektet vil »true det unikke havne- og kulturmiljø i betydeligt og uopretteligt omfang«.

- Af lokalplanen fremgår det, at »det forventes, at Fiskernes Fællessalg bliver nedrevet«. Dette er for os at se problemets kerne. Vi finder, at beddingen er en integreret del af havnen og Klintholms historie og vigtig at bevare som en del af det rekreative miljø. Som ovenfor nævnt er det netop beddingen, som er hjertet i stemningen på havnen, da den både er autentisk, og der udspiller sig et liv på den, skriver de to arkitekter i deres høringssvar, hvor de opfordrer til, at Fiskernes Fællessalg ikke bliver revet ned, men i stedet ombygges, så den kan anvendes som servicebygning.

Mange af kritikpunkterne kom frem på et borgermøde i september, hvor også repræsentanter for Vattenfall deltog, I den forbindelse påpeger Michael Larsen, formand for Plan- og teknikudvalget, som skal behandle høringssvarene, at der allerede er reageret på flere af emnerne.

- Man har flyttet bygningen en smule, så den ikke spærrer helt så voldsomt for udsynet, og man har ændret facaden på den bygning tættest på byen, så den er blevet en lysere farve. Man har også sørget for at integrere de to offentlige toilettet i bygningen, og så har man valgt en anden løsning for hegnet, siger han.

Ikke desto mindre skal høringssvarene nu granskes nærmere, formentlig på Plan- og teknikmødet i november, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tage endeligt stilling til forslaget. Michael Larsen lover at nærlæse svarene, men gør også opmærksom på, at hvis man gerne vil have de arbejdspladser, som Vattenfall bringer med sig, må man også være forberedt på at måtte give sig lidt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk