22. november 2019
Frivillige fra Stop Spild Lokalt har sat lokalet ved DGI Huset i stand, så det er blevet pænt og rent. Foto Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Frivillige fra Stop Spild Lokalt har sat lokalet ved DGI Huset i stand, så det er blevet pænt og rent. Foto Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rift om gratis mad i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rift om gratis mad i nye lokaler
Vordingborg - 09. september 2019 kl. 17:42
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den røde løber var rullet ud, da Stop Spild Lokalt mandag eftermiddag indviede »Madoasen« i én af DGI Husets koldhaller på Solbakkevej i Vordingborg.

I det seneste halvandet år har »Stop Spild Lokalt«, der er en frivillig organisation, som uddeler gratis overskudsmad til socialt udsatte og fattige familier, holdt til i små lokaler på Færgegårdsvej i Vordingborg.

- Nu får vi meget mere plads, lød det fra en glad Ramus Erichsen, stifteren af Stop Spild lokalt.

Snakker med Jysk
Han er godt i gang med at udvide sortimentet. Senest har Stop Spild Lokalt indgået en aftale med Tiger-butikkerne om at få deres overskudsproduktion.

- Vi har planer om at få endnu flere varer ind. Vi er i dialog med Jysk Sengetøjslager og nogle tøjbutikker, om at få deres overskudsvarer, siger Rasmus Erichsen.

Det var meningen, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skulle have holdt åbningstale, men børne- og undervisningsministeren var i sidste øjeblik blevet forhindret. Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), var til gengæld klar med sin tale.

- Vi har desværre et samfund, hvor der er brug for steder som Madoasen. Omvendt er jeg stolt over, at vi har frivillige, som sørger for, at mad, der ikke fejler noget, bliver brugt, sagde Mikael Smed.

Fra DGI Husets side var direktør Bjarne Malmros glad for at byde velkommen til Stop Spild Lokalt.

- Jeg havde 36 spinningcykler, der stod og samlede støv, så det er rigtig godt, at lokalerne kan blive brugt ti en god sags tjeneste, sagde Bjarne Malmros, der udlejer gratis til Stop Spild Lokalt.

Madoasen ved DGI Huset holder åbent i hverdagene fra klokken 16-17. Efter gårsdagens åbningsceremoni blev der med det samme åbnet for uddelingen af blandt andet brød, frugt, grøntsager, salat og kager fra lokale supermarkeder og virksomheder.

Det tog ikke lang tid for en frivillig fra Stop Spild Lokalt at uddele 47 numre til køen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk