{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
22. april 2018
Det, det hele burde handle om: Fodbold. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Det, det hele burde handle om: Fodbold. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retssag er berammet til KGIF's kamp mod fodboldafdelingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retssag er berammet til KGIF's kamp mod fodboldafdelingen
Vordingborg - 16. april 2018 kl. 12:29
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kastrup Gymnastik og Idrætsforening (KGIF) anlagte sag mod sin egen fodboldafdeling kommer for 30. april. Det ligger fast, efter at adskillige forsøg på mægling ved en dommers og et advokatkontors mellemkomst er slået fejl, skriver Sjællandske.

Advokat Jesper Popp har anlagt sagen på vegne af KGIF, og han mener, - ikke overraskende - at sagen må falde ud til hovedforeningens fordel.

- Og jeg forstår ikke, at den skal tage en hel dag, siger han til Sjællandske.

Nicholas Symes fra Nordic Law Group, som repræsenterer fodboldafdelingen, mener derimod, at det skyldes, Popp ønsker, at hele syv vidner skal afhøres.

- Retssagen var berammet til at vare en halv dag i januar, men da Popp ville høre syv vidner i retten, måtte den flyttes, og det blev til en hel dag i april, siger han.

For KGIF handler sagen om tre vigtige hovedpunkter. 1. Hvem ejer klubhuset på Granvej? 2. Fodboldafdelingen skal anerkende lovligheden af KGIF's generalforsamling. 3. Fodboldafdelingen skal aflevere nøglerne til klubhuset.

Symes mener derimod kun, at der er ét vigtig punkt, og det er ejerskabet til klubhuset.

- I 1991 spurgte KGIF kommunen, om det var i orden, at fodboldafdelingen fik overdraget klubhuset, og det fik de ja til.

- I 2005 blev foldboldafdelingen formelt udskilt af KGIF, idet de fik deres eget cvr.nr. og blev medlem af Dansk Boldspil Union. Siden har fodboldafdelingen drevet klubhuset og afholdt udgifterne, siger Nicholas Symes.

Jesper Popp har tidligere sagt til Sjællandske, at der står i vedtægterne, at klubhuset er i fodboldafdelingens »regi«.

- Men det betyder ikke, at afdelingen ejer det, kun at de driver det, sagde Jesper Popp.

Den udlægning er Symes uenig i og henviser igen til den overdragelse, der fandt sted i 1991.

- Der er tale om to forskellige juridiske enheder, mener han.

Fra tid til anden har der været kritik af, at sportsforeningerne bruger penge på at slås i en retssal. KGIF har dog en retshjælpsforsikring. Men den dækker kun hovedforeningens udgifter, et forhold som Symes tager som udtryk for, at KGIF selv ser foreningerne som selvstændige.

Han har i stedet lavet en aftale med fodboldafdelingen, som ifølge ham selv kun lige dækker de mest nødvendige udgifter.

Det skriver Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk