16. oktober 2019
En flue indfanget i nærmest uforståelig perfektion for millioner af år siden. Foto: Anders Leth Damgaard
gallery icon

Se billedserie

En flue indfanget i nærmest uforståelig perfektion for millioner af år siden. Foto: Anders Leth Damgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rav er en tidsportal til fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rav er en tidsportal til fortiden
Vordingborg - 21. september 2019 kl. 05:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Begejstringen er ikke til at tage fejl af. 31-årige Anders Leth Damgaard har en passion, og den deler han gerne med andre.

Det er rav, det handler om, og Anders Leth Damgaard har siden 1. september været ansat på Geocenter Møns Klint, hvor han skal forberede og arrangere centrets store nyhed til næste år, en udstilling om rav »i verdensklasse«, som Geocentret har fået doneret i alt fem millioner kroner til.

Og han har ikke spildt tiden:
- Den første uge brugte jeg på at tage kontakt til alle mine kontakter verden rundt for at købe ravstykker til udstillingen, fortæller han.

De kontakter har han mange af, for Anders Leth Damgaard er ikke alene Danmarks førende rav-ekspert, han er også en af de førende i hele verden.

Men det er ikke de ravklumper, man finder hængende om halsen på kvinder med hang til den slags, han interesserer sig for. Anders Leth Damgaards interesse går udelukkende på ravklumper, der gemmer på insekter fastfrosset i det gyldne bur. Den interesse samlede han nærmest op ved et tilfælde, da han var 18-19 år gammel og gik i gumnasiet:

- Jeg er meget nysgerrig af natur, og jeg er typen, der skal røre ved ting for rigtigt at forstå dem, siger han.

I kedelige timer i gymnasiet fordrev han tiden med at kigge på online auktioner, og det var her, han faldt over rav med insekter for første gang. Han købte en lille håndfuld af ravklumper så små, at der måtte et mikroskop fra den lokale legetøjsbutik til for at se dem ordentligt. Ikke noget imponerende køb, men efter den første skuffelse havde lagt sig, alligevel nok til, at Anders var fanget ind.

- Jeg begyndte at importere fra blandt andet Litauen, og så beholdt jeg det bedste selv og solgte resten videre på auktioner, fortæller han.

Anders Leth Damgaards interesse begyndte før, rav på verdensplan begyndte at stige i pris på grund af efterspørgsel fra blandt andet Kina, og en af hans kæpheste i dag er, at der er alt for meget fokus på prisen på rav, og ikke nok på ravets eget særpræg.

- Hvor kan man blive ærgerlig, når det bliver værdisat. Alle kan snakke om penge og rige kinesere, men hvad med det smukke i livet, spørger han.

Indiana Jones bag skrivebordet
For Anders Leth Damgaard er ravet først og fremmest et medie til en anden verden. Med et stykke rav i hånden kan man være »Indiana Jones bag et skrivebord«, som han udtrykker det.

- Hvert stykke rav er en tidsportal til fortiden. Det er derfor, jeg gerne vil bringe fokus på rav, så det ikke kun er noget fra bedstemors smykkeskrin, siger Anders Leth Damgaard.

Han har med årene specialiseret sig i mikrofotografering af de mange ravstykker i hans samling, og billederne på hans hjemmeside er forbløffende og betagende i deres detaljegrad. Her kommer man helt tæt på og ser, hvordan myg, tæger, firben, blomster og andet er frosset fast i det øjeblik, hvor den første dråbe harpiks låste dem fast i den position, de stadig har. Og med Anders Leth Damgaard som entusiastisk »guide« ved siden af, er det ikke specielt svært at forestille sig, hvordan det må have været for »fangerne« at kigge ud på verden omkring dem, mens døden kom tættere på. En verden, der ligger mange millioner år bag os.

- Vi kan ikke rejse tilbage i tiden, men takket være rav kan vi se et øjeblik fastfrosset i tid, siger Anders Leth Damgaard, der har sat sig for at give disse tidsbilleder videre til andre:

- Jeg vælger at bruge et magisk sprog, som at tale om tidsportaler og tidslommer, for at give folk en ny måde at tale om rav på, siger han.

Han er ansat på Geocentret i en et-årig periode i det, han omtaler som et drømmejob. Hans ekspertise har ellers ofte været efterspugt, og han har blandt andet medvirket til opbygningen af udstillingen »Rav - Havets Guld« på temamuseet Tirpitz ved Varde. Men arbejdet på Geocentret er første gang, han får mulighed for at bestemme stort set alting - fra indkøb af ravklumper, over indretning af udstillingen, og til planlægning af den efterfølgende formidling.

Centralt for udstillingen bliver 72 ravstykker med insekter i samt et større antal »almindelige« ravklumper med andre særpræg. De 72 stykker er stort set i hus efter den første uges indkøbstur blandt de internationale kontakter, og det betyder, at Anders Leth Damgaard og Geocenter Møns Klint i april næste år kan præsentere en udstilling med nogle af verdens flotteste eksemplarer.

På udstillingen vil man eksempelvis kunne se to fluer, der parrer sig, en bladlus i færd med at føde, to myrer i kamp, seks forskellige dinosaurfjer, og nogle af verdens allerførste blomster.

- For en nørd vil det være noget, man rejser efter. Der er ingen andre steder, man har kunnet se alle disse ting samme sted, siger Anders Leth Damgaard.

Når udstillingen er åbnet i april, fortsætter hans ansættelse sæsonen ud, hvor han blandt andet skal holde foredrag og deltage i Geocentrets generelle formidlingsteam. Og når han ikke arbejder, kan han nyde tilværelsen med udgangspunkt i kollektivet i Borre, som han er flyttet ind i.

Men man skal ikke regne med at finde han gående rundt på jagt efter nye ravstykker, for det har han ikke den store interesse i - ikke, når det kun er ravstykkerne med insekter i, der optager ham.

- Jeg kunne bruge et helt liv på at finde bare ét af de stykker, jeg gerne vil have, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk