12. maj 2021
Nye Borgerliges Heino er blevet knæopereret og hvilede derfor før kommunalbestyrelsesmødet sit ene ben på en stol i byrådssalen. Senere kom han i kraftig modvind.Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Nye Borgerliges Heino er blevet knæopereret og hvilede derfor før kommunalbestyrelsesmødet sit ene ben på en stol i byrådssalen. Senere kom han i kraftig modvind.Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rasende byrødder: Du spilder vores tid, Heino

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasende byrødder: Du spilder vores tid, Heino
Vordingborg - 28. april 2021 kl. 22:33
Af J.C. Borre Larsen

Nye Borgerliges Heino Hahn var ikke nogen populær herre ved aftenens kommunalbestyrelsesmøde.

Som optakt havde han sendt hele fem forslag, som det tog næsten en time at komme igennem.

Samtlige faldt til jorden med et brag under de efterfølgende afstemninger. Forslagene var ifølge kollegaerne i byrådssalen useriøse, forvirrende og blot gentagelser af tidligere behandlede sager.

-Det undrer mig meget, hvad der foregår. Holder du os for nar, spurgte Socialdemokratiets Thorbjørn Kolbo.

Dybt useriøst

Det mest vidtgående fra Heino Hahns side var et pludseligt ændringsforslag til et oprindeligt forslag om at flytte den ulovligt opførte reklamepylon ved afkørsel 41 længere indad for at løse kommunens aktuelle tvist med Vejdirektoratet.

Heino Hahn foreslog, at pylonen bliver stående, og at man i stedet flytter det kommende rådhus i Vordingborg ud til afkørsel 41. Så ville området blive et tættere bebygget erhvervsområde, og det vil i Hahns optik øge chancerne for statens grønne lys til pylonen.

Og så var det, at flere tog bladet fra munden.

- Det er dybt, dybt useriøst at komme med sådan et forslag, Heino. Vi snakker om at flytte en pylon, fordi den står ulovligt, og så vil du flytte rådhuset ud til afkørsel 41. Jeg håber, at du selv kan se, at det er totalt useriøst. Du spilder vores tid, sagde Venstres Michael Seiding Larsen.

- Tak, Michael, for at sige, hvad mange nok tænker, sagde borgmester og ordstyrer Mikael Smed (S), inden han gav ordet videre til Dansk Folkepartis Marie Hansen. Hun var stiktosset på sin tidligere partifælle.

- Du holder os og borgerne for nar. At begynde at flytte rundt på et rådhus - come on! Det er latterligt, lød det fra Marie Hansen.

Socialdemokratiets Brit Skovgaard:

- Vi bruger meget tid på kommunalbestyrelsesarbejdet, og så ændrer du ting i sidste øjeblik. Det er til grin.

Frygter ekstra-regning

- Jeg prøver bare at løse nogle problemer, svarede Heino Hahn, der frygter, at økonomien bag rådhusbyggeriet løber løbsk.

- Byggepriserne er steget, og der er også fundet fundament fra tidligere bygninger på Valdemar-torvet. Det kan blive dyrt og forsinke projektet, advarer Heino Hahn.

Årsagen, til at han fremsatte så mange medlemsforslag, skyldes, at han er irriteret over, at andre partier ved tidligere møder har fremsat medlemsforslag, som han selv har følt som spild af tid.

- Det er blevet en trend at fremsætte medlemsforslag, og det er noget bras, sagde Heino Hahn.

- Vi (Nye Borgerlige, red.) fortsætter i samme stil, medmindre vi laver en gentleman's agreement.

Billede

Efter en række digitale kommunalbestyrelsesmøder
var politikerne i Vordingborg Kommune atter samlet
på rådhuset i Vordingborg.
Foto: J.C. Borre Larsen


Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk