23. oktober 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rådhusbyggere ryger ofte i slagsmål med kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rådhusbyggere ryger ofte i slagsmål med kommuner
Vordingborg - 25. september 2021 kl. 05:24
Af J.C. Borre Larsen

I den forløbne uge præsenterede Vordingborg Kommune GVL Entreprise som vinder af udbudsrunden til byggeriet af det nye rådhus i Vordingborg. I andre kommuner har man dog ikke gode erfaringer med Farum-virksomheden.

I Frederikssund og Køge endte byggeriet af henholdsvis svømmehal og en udvidelse af rådhusbyggeri i voldgiftssager. I begge tilfælde var det GVL Entreprise, som lagde sag an, og som fik medhold.

Politikerne i Frederikssund måtte hoste op med 13 millioner kroner ekstra til GVL Entreprise efter en strid om forsinkelsen af svømmehallen.

I Køge stod kommunen og Agat Ejendomme i et fælles konsortium tilbage med en ekstraregning på 65 millioner kroner.

Også i Fredensborg Kommune er samarbejdet med GVL Enterprise endt i en voldgiftssag. Her mener kommunen, at GVL Enterprise har sjusket med byggeriet af en ny skole.

Det er heller ikke altid, at GVL Enterprises aftaler med underentreprenørerne forløber gnidningsfrit. En række virksomheder har tidligere stået frem og sagt, at GVL systematisk tilbageholdt penge for opgaver, som de havde udført. En beskyldning, som GVL's direktør, Allan Hansen, ikke kunne genkende.

Spillede ingen rolle

Uanset, hvem der har ret i de mange konflikter, tegner der sig et billede af en entreprenør, som ofte ryger i slagsmål med sine samarbejdspartnere.

- Jeg er ærgerlig over, at GVL har sådan en track rekord. Omvendt har de bygget en masse uden problemer, siger Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S).

Der var i alt 11 virksomheder, som bød på rådhusbyggeriet. Fem blev prækvalificeret, hvoraf fire kom med et bud på opgaven, inden GVL Enterprise løb med sejren.

Borgmesteren oplyser, at man godt var klar over, at GVL Enterprise gennem årene har haft mange voldgiftssager, men at de i selve bedømmelsen ikke spillede nogen rolle.

- Ifølge udbudslovgivningen skal vi vælge den entreprenør, som scorer flest point inden for kvalitet, pris og sociale klausuler. Voldgiftssager er ikke et kriterie, siger Mikael Smed.

På spørgsmålet, hvordan GVL Entreprise overhovedet kunne slippe gennem nåleøjet til prækvalifikationen, svarer kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune:

- Vi har ikke stillet som krav, at en virksomhed ikke må have nogen voldgiftssager. Det er ikke et ukendt fænomen på store byggerier i byggebranchen. Måske var der slet ingen af virksomhederne, som ville kunne leve op til kravet, og hvor langt skulle man gå tilbage i historikken. Vi har fulgt de gældende regler, siger Lau Svendsen-Tune.

Rådgivere med om bord

Borgmesteren understreger, at man fra kommunens side vil være oppe på dupperne, så man undgår en voldgiftssag mod GVL Enterprise.

- Vi stiller i stærkeste opstilling. Vi har oprettet et projektkontor, som nøje følger byggeriets fremdrift, siger Mikael Smed med henvisning til samarbejdet med Rambøll og Moe. De rådgivende ingeniørfirmaer skal stå for selve byggeledelsen og sammen med kommunen være i tæt dialog med GVL Entreprise.

- Vi vil være ekstra opmærksomme, hvis der kommer ting, som ikke står i kontrakten i forhold til forsinkelse og hvis byggeriet bliver dyrere. Det skal vi ikke hænge på senere. Der skal være klare aftaler hele vejen igennem, pointerer Mikael Smed.

GVL Enterprise forventer at gå i gang med de første forberedelser til rådhusbyggeriet i februar 2022.

- Vi håber og tror på, at GVL kan se en ide i at aflevere et godt kvalitetsbyggeri, som kan give dem et godt stempel i deres fremtidige færd i byggebranchen, lyder det fra Mikael Smed.

I en mail til Sjællandske skriver GVL Entreprises direktør, Allan Hansen:
- Vi har selvsagt intet ønske om en tvist, Voldgiftssager er dyre for alle involverede bortset fra advokaterne. Tværtimod ser vi frem til et rigtig godt forløb med Vordingborg Kommune, som vi har gode erfaringer med at bygge for, lyder det.
GVL Enterprise har tidligere stået for en større renovering af Gåsetårnsskolen i Vordingborg, ligesom man var med i opførslen af det nye center for job- og borgerservice ligeledes i Vordingborg.
Allan Hansen peger på, at byggeriet af det kommende rådhus er underlagt AB 18-regler, hvor der er indbygget en løsningstrappe, som hurtigt kan afklare eventuelle uenigheder. Det begynder indledningsvist med projektledere, dernæst ledelsesrepræsentanter og endelig mægling mellem parterne.
- Vi har meget store forventninger til samarbejdet og ser frem til en god, konstruktiv og løsningsorienteret proces med kommunen og dens rådgivere, lyder det fra Allan Hansen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk