9. august 2020
Jens Øjvind Nielsen er formand for Kalvehave Virke. Her ses han i det lokale i Den Gule Stald, som skal bruges til kulturelle formål. Foto: J.C. Borre Larsen
Jens Øjvind Nielsen er formand for Kalvehave Virke. Her ses han i det lokale i Den Gule Stald, som skal bruges til kulturelle formål. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Protestgruppe mod asylø danner ny forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protestgruppe mod asylø danner ny forening
Vordingborg - 13. januar 2020 kl. 05:20
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planerne om et udrejsecenter for blandt andre kriminelle asylansøgere på Lindholm er lagt i graven.

Derfor har »Alliancen mod udrejsecenter Lindholm« ikke mere at kæmpe for, og protestgruppen er opløst. Men de lokale aktører, der kæmpede så ihærdigt og vedholdende mod den tidligere regering og DF's ø-planer, ligger ikke på sofaen. De fortsætter i en ny gruppe, der hedder »Kalvehave Virke«.

- Vi vil gerne udnytte den energi, der kom under Lindholm-sagen, forklarer Jens Øjvind Nielsen, formand for Kalvehave Virke.

Formålet med den nye forening er at arbejde for det gode liv i Kalvehave og omegn. Kalvehave Virke er med Jens Øjvind Nielsens ord først og fremmest en »aktivitets-orienteret forening«.

- Kernen er projekter, siger formanden.

Og dem har de masser af i Kalvehave. Jens Øjvind Nielsen peger blandt andet på gastronomi, natursejladser, kulturarrangementer og almindelige forskønnelse. For at de mange projekter ikke skal løbe ud i sandet, har bestyrelsen bag Kalvehave Virke udpeget en række projektledere.

- Det er så projektlederens opgave at holde snor i projektet, forklarer Jens Øjvind Nielsen.

Ud over at forskønne Kalvehave og skabe liv i området lægger formanden ikke skjul på, at der også er et større formål med anstrengelserne.

- Det drejer sig i høj grad om at trække nye borgere til området. Vi vil gerne øge bosætningen, lyder det.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk