{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
650.000 kroner kostede det kommunen at lave arkitektkonkurrencen, der førte til dette forslag for Antonihøjen, men måske bliver kommunen nødt til at ændre markant i projektet for at få gang i byggeriet.   Illustration: Vordingborg Kommune
gallery icon

Se billedserie

650.000 kroner kostede det kommunen at lave arkitektkonkurrencen, der førte til dette forslag for Antonihøjen, men måske bliver kommunen nødt til at ændre markant i projektet for at få gang i byggeriet. Illustration: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikerne overvejer millioninvestering i Antonihøjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne overvejer millioninvestering i Antonihøjen
Vordingborg - 11. januar 2018 kl. 06:32
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indtægter før udgifter. Sådan lød meldingen fra den tidligere kommunalbestyrelse.

Belært af dårlige erfaringer fra Afkørsel 41, som har kostet 20 millioner kroner at byggemodne, besluttede politikerne sig for ikke at ville betale for byggemodningen af Antonihøjens tre etaper.

Men nu kan den nye kommunalbestyrelse blive nødt til at finde mange millioner, hvis den ambitiøse udstykning skal have nogen chance for at blive realiseret, skriver Sjællandske torsdag.

En analyse, som konsulentfirmaerne Cowi og Sadolin og Albæk har udarbejdet, konkluderer nemlig, at kommunen med stor sandsynlighed ikke vil modtage bud fra en eneste potentiel køber og udvikler, og at investorer risikerer tab på op til 10 millioner kroner på Præstø-projektet.

Samtidig kritiseres lokalplanen for at være for ufleksibel og ude af trit med efterspørgslen på markedet.

Det har hidtil været planen, at grundene skal sælges i tre store områder for sig, som køberne selv skal byggemodne. Den idé slår rapporten ihjel, fordi ingen af de adspurgte firmaer mener, der er økonomi i det.

En af de foreslåede løsninger er derfor, at kommunen står for byggemodningen af området.

Der er allerede i sidste års budgetaftale afsat 4,5 millioner kroner til en overordnet byggemodning, men det anslås, at det vil koste hele 26 millioner at byggemodne hele området.

De mange millioner skal lægges til de 12,77 millioner, som den gamle Præstø Kommune i sin tid købte området for, samt de 650.000 kroner, som hele forløbet med arkitektkonkurrencen har kostet.

Hvad end løsningen bliver, så håber den nye udvalgsformand for Plan- og Teknikudvalget, Michael Larsen (R), at der kan komme skub i byggeriet.

- Den Antonihøj har spøgt fra før kommunesammenlægningen. Nu skal vi have undersøgt, hvordan vi kommer hurtigst muligt i gang. Man er endelig i store træk nået til enighed i byen, så skylder vi også, at der kommer gang i projektet, forklarer han.

Punktet skal efter planen tages op igen på udvalgets marts-møde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk