1. august 2021
Den begrænsede lyst til at køre med Flextrafik antages at skyldes, at Flextrafik medfører mere ventetid end med en busrute, som kommer på minuttet, siger Michael Larsen. Pressefoto
Den begrænsede lyst til at køre med Flextrafik antages at skyldes, at Flextrafik medfører mere ventetid end med en busrute, som kommer på minuttet, siger Michael Larsen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere vil fortsætte med gratis kørsel for studerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil fortsætte med gratis kørsel for studerende
Vordingborg - 14. juni 2021 kl. 08:25
Af Lars Christensen

Der er lang vej til en uddannelse, hvis man bor ude i landets afkroge. Men afstand skal ikke have betydning for, om man kan få en uddannelse eller ej.

Sådan lyder meldingen fra Vordingborg Kommune, der derfor i de seneste to skoleår har tilbudt gratis kørsel med Flextrafik for de elever, der bor længst væk fra kommunens uddannelsessteder.

Studieflex lyder navnet på tilbuddet til de studerende, som har været et forsøgsprojekt, som kommunen har fået støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til.

Forsøget har dog ikke haft den forventede succes, da kun knap 30 studerende har benyttet tilbuddet i løbet af forsøgsperioden.

Der er kørt langt færre ture end forventet, og selvom coronanedlukningerne har spillet en væsentlig rolle, så er den ikke nok til at forklare hele billedet.

- Der har været en generelt mindre lyst til at køre med Flextrafik end forventet, hvilket antages at skyldes, at Flextrafik medfører mere ventetid end med en busrute, som kommer på minuttet. Den rejsende skal derfor bo ret langt fra en busrute, før end Flextrafik anses for mere attraktiv end buslinjen, lyder en forklaring fra forvaltningen.

Tror stadig på ordning
Forsøgsordningen stopper med udgangen af det nuværende skoleår, og på grund af den lunkne modtagelse fra de studerende havde forvaltningen egentlig lagt op til, at man skulle stoppe med ordningen, men det er politikerne i Plan- og Teknikudvalget uenige i.

- Det har ikke været nogen større succes, men alligevel er der et stort ønske om at undersøge mulighederne for, at det kan fortsætte. Vi kan ikke få tilskud for styrelsen længere, så vi skal have fundet ud af, om der er andre muligheder for at kunne fortsætte, fortæller Michael Larsen (R).

- Der kan være mange årsager til, at ordningen ikke har slået igennem, men vi tror stadig på, at den kan gøre en forskel for de unge. De skal have en rimelig mulighed for at kunne få en uddannelse. Transporten må i hvert fald ikke være en barriere, understreger formanden.

- Jeg tror, at hvis vi gør lidt mere ud af at reklamere for ordningen, så kan den blive en succes, tilføjer han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk