14. juni 2021
Måske er Stege Nor ikke så forurenet som antaget. Det skal nu undersøges. Foto: Lene C. Egeberg
Måske er Stege Nor ikke så forurenet som antaget. Det skal nu undersøges. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere udskyder ny spildevandsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere udskyder ny spildevandsplan
Vordingborg - 06. maj 2021 kl. 10:00
Af Claus Vilhelmsen

Spildevandsplanen for de næste otte år skulle have været vedtaget i Udvalget for Klima og Miljø på mødet tirsdag 4. maj, men det kunne ikke lade sig gøre.

Den skulle ellers have været til endelig behandling efter otte ugers høring. Men under debatten stillede især udvalgets formand Else-Marie Langballe Sørensen (SF) et nyt spørgsmål til forvaltningen med baggrund i et af de fem høringssvar.

Det var et svar skrevet af Lars Jørgensen, en borger der bor op til Stege Nor.

Han anfører, at forureningsgraden i Noret måske ikke er så slem, som tallene viser, fordi tallet for 2011 er taget med. Og netop 2011 var et usædvanligt år med stor vandstigning, som medførte meget klorofyl i Noret.

- Vi vil gerne have de nyeste tal at beslutte efter, og da vandplan 3, der gælder for 2022 og fremefter, kan fremskaffes, vil vi gerne se, hvad den siger om forureningsgraden, forklarer Else-Marie Langballe Sørensen.

Hun understreger, at hensigten er at sikre, at lodsejerne ikke bliver udsat for urimelige krav.

Udkastet til spildevandsplanen blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens møde 27. januar, og høringsperioden løb fra den 1. februar 2021 til den 28. marts.

Høringssvar
Sammenlagt indeholder høringsbidragene kommentarer omkring:

1. Tvivl om Miljøstyrelsens vidensniveau i forhold til udarbejdelsen af de statslige vandområdeplaner. Hertil bemærker administrationen, at det i lovgivningen forudsættes, at spildevandsplanen lever op til rensekrav mv. fra den statslige vandområdeplan.

2. Problematisering af forsyningens centraliserede spildevandsbehandling i kommunen. Her bemærker administrationen, at planforslaget ikke indeholder forslag om nedlæggelse af renseanlæg. Den nuværende spildevandsplans udpegning af landsbyer der fremadrettet skal kloakeres videreføres uændret i forslag til Spildevandsplan 2021-2032. Planforslaget ses derfor - ifølge kommunens administration - ikke at medfører centralisering af spildevandsbehandlingen i forhold til den nuværende spildevandsplan.

3. Planens nye kloak- opland for ejendommene i oplandet til Stege Nor. Her foreslår høringsbidragene enten husstandsløsninger eller fortsættelse af ejendommenes nuværende niveau af spildevandsrensning, som ikke lever op til vandområdeplanens krav.

Administrationen fastslår, at spildevandsplanen ikke må stride mod vandområdeplanen, og derfor er fortsat utilstrækkelig rensning ikke en mulighed. Løsningen med kloakering af ejendommene langs noret er samtidig den miljømæssigt bedste løsning for det belastede vandområde og vil tilmed være den billigste løsning for de fleste grundejere, mener embedsmændene i kommunens administration. Men det er altså netop situationen omkring Stege Nor, som politikerne vil have flere oplysninger om.

Så selvom ingen af de modtagne høringsbidrag har medført, at administrationen har fundet behov for ændring af planforslaget, skal embedsværket nu på arbejde igen.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk