6. august 2020
De ældre - her på plejecenter Solhøj i Mern - kan igen få besøg . Foto: Nina Lise
De ældre - her på plejecenter Solhøj i Mern - kan igen få besøg . Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejecentre er genåbnet: Pårørende skal fortsat være forsigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejecentre er genåbnet: Pårørende skal fortsat være forsigtige
Vordingborg - 03. juli 2020 kl. 05:29
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu igen muligt frit at aflægge visit på landets plejecentre ude og inde.

Men i Vordingborg Kommune opfordres de pårørende til fortsat at være meget forsigtige, når de besøger de ældre.

De resultater, man takket være adskillige måneders nedlukning har opnået, skal ikke med et pennestrøg sættes over styr, lyder advarslen.

- Vi anbefaler de pårørende at passe meget på. Vi kan risikere samme smittesituation, som vi har set i Hjørring. Men de pårørende har god mulighed for at være oplyste. Derfor er vi nødt til at tro på, at de kan overholde alle de hygiejniske forholdsregler, siger Susanne Johansen, chef for Afdeling for Senior, Sundhed og Ældre i Vordingborg Kommune.

- Vi fastholder de anbefalede besøgstider, så vi har mulighed for at give råd og vejleding. Efter besøg vil beboerne få vasket og sprittet hænder. Situationen har hele tiden krævet meget personale og ekstra rengøring. Det fortsætter, fastslår Susanne Johansen.

Plejehjemsbeboerne har siden marts været underlagt besøgsrestriktioner.

I april blev der åbnet op for besøg i telte, og nogle beboere har haft besøg udenfor på deres terrasser.

I Vordingborg Kommune skal besøgende fortsat i størst muligt omfang undgå fællesarealer, og kommunen opfordrer til, at man stadig besøger sine ældre pårørende udenfor, hvis det er muligt.

Opstår der smitte på et plejecenter, giver Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for nålestikspåbud med restriktioner eller nedlukning.

Den mulighed vil man ikke tøve med at gøre brug af, hvis det bliver nødvendigt, siger Mette Høgh Christiansen (S), formand for Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre i Vordingborg Kommune.

- Det er med blandede følelser, vi åbner op. De ældre har lidt store afsavn, men det er vigtigt at forstå, at pandemien ikke er slut endnu. Den er her stadig - vi kan bare ikke se den, advarer Mette Høgh Christiansen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk