10. august 2020
Mette Frederiksen og Bo Tengberg forlader Magleby Kirke.
gallery icon

Se billedserie

Mette Frederiksen og Bo Tengberg forlader Magleby Kirke.
Foto: Karin Gylling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overrasket præst: Vidste ikke, hun skulle vie statsministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overrasket præst: Vidste ikke, hun skulle vie statsministeren
Vordingborg - 23. juli 2020 kl. 00:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læs her, hvordan sognepræst Pia Hjort Nielsen oplevede at skulle vie Mette Frederiksen og Bo Tengberg.

Den dag tilbage i januar, da jeg blev ringet op af en kvinde, der sagde hun hed Mette og Frederiksen til efternavn, og at hun gerne ville vies i Magleby Kirke denne sommer, så synes jeg egentlig lidt, det var lidt underligt, at hun talte som om, at det var noget særligt, der nu skulle ske.

Det var egentlig først, da vi havde de første aftaler på plads, og jeg havde lagt på, at det gik op for mig, hvem det var, jeg havde talt med.

arrow Læs også: Se statsministeren i gummistøvler til sin polterabend
Mødt hinanden på øen

De fleste er nok efterhånden bekendte med, at landets statsminister Mette Frederiksen er blevet viet i en af Møns smukke og velbeliggende kirker – Magleby Kirke.

Mette skulle giftes med Bo Tengberg, for de havde mødt hinanden første gang her på øen, og de har holdt meget af at komme her, og har tænkt sig at blive ved med at komme her.

Derfor var vi heller ikke i Magleby Kirke i tvivl om, at det var en særlig ære, der der var faldet ned i vores hænder, og vi har alle været optaget af, at gøre vores bedste for, at det skulle blive en så god og fejlfri oplevelse som muligt for vores kendte gæster den dag brylluppet skulle stå.

Stille med dørene

At brylluppet blev en onsdag kom sig nok mest af tilfældigheder. Egentlig var det planlagt til sidste sommer, under min forgænger Pia Abery Jacobsen, men der kom et folketingsvalg i vejen.

Nu blev det planlagt til lørdag d. 18. juli, men der kom et møde med ”Mutti” Merkel og Europas øvrige regeringsledere i vejen, og derfor endte det med at blive et onsdagsbryllup.

Hemmeligt bryllup
Fra starten fik vi besked på, at man gerne så, at vi gik stille med dørene, måske fordi Mette og Bo gerne selv ville holde tråd med, hvilke medlemmer af pressekorpset der havde fået nys om brylluppet, og var med da de kom ud af kirken. Sådan endte det også med at blive, selv om vist nok vor graver Dennis Uhrfeldt Jørgensen blev ringet op af Se og Hør 7 gange på selve dagen, og vist nok også nogle af de, der bor på øen her, nok havde hørt et eller andet om et bryllup af en slags, der skulle blive holdt på øen et sted, en dag i denne sommer.
Åbenhjertige Mette
Når nu selve vielsen gik så udmærket, som den gjorde, skyldes det ikke mindst Bo og Mette selv. Der er altid mange løser ender og sager, der skal falde på plads ved sådan et bryllup, og der var altid ”hul igennem” til Bo på telefonen, og overraskende hurtige svar på mailen fra Mette. En kirkelig vielse er først og fremmest en kristen handling, for brudeparret, gæsterne og de pårørende. Det var ikke svært at sætte en tale sammen til Bo og Mette, for de fortalte åbenhjertigt om deres tid sammen, og den kærlighed, de styrkes af i hinandens selskab. De har dog ønsket at talen skal forblive privat, og sådan må det være.
Stor kærlighed
Først og sidst oplevede jeg et par ikke uens fra alle andre, der har oplevet at få en kærlighed så stor ind i deres liv, at de føler behov for at sætte det ind i en højere ramme. At være med til at holde den ramme, som de selv så udmærket og stilsikkert har fyldt ud, det har været en stor ære og fornøjelse.
arrow Statsministeren viet på Møn
15. juli 2020 kl. 15:57 Opdateret: kl. 16:26
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk