7. marts 2021
Vold har været en del af dagligdagen på Oringes afdeling S 4, og personalet var bange for at gå på arbejde. Foto: Henrik Førby Jensen
Vold har været en del af dagligdagen på Oringes afdeling S 4, og personalet var bange for at gå på arbejde. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oringes voldsramte S 4- afdeling får mere personale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oringes voldsramte S 4- afdeling får mere personale
Vordingborg - 18. januar 2021 kl. 18:00
Af Claus Vilhelmsen

Den voldsramte og delvist lukkede afdeling S 4 på psykiatrihospitaler Oringe i Vordingborg har fået tilført mere personale.

Den lille afdeling af S 4 har været lukket siden 22. juni sidste år, hvor Arbejdstilsynet kom på besøg, og efter 32 voldsepisoder og massiv personaleflugt. Hele 24 medarbejdere har sagt op siden sidste sommer af frygt for patienterne.

Region Sjælland meldte dengang ud, at den ene del af afdeling S 4 ville være lukket til 31. august, mens personalet kunne blive opkvalificeret over sommeren. Den åbnede bare aldrig.

- Vi regner med, at den lille afdeling, der kan rumme syv patienter, åbner 31. marts. Vi har ikke så meget pres på i øjeblikket, da der står to pladser tomme på den store afdeling af S 4, der har plads til 16 patienter, oplyser vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland Søren Bredkjær.

- I mellemtiden har vi styrket personaleforholdene. Vi har tilført seks kompetente medarbejdere fra andre afdelinger, og indtil åbningen videreuddanner vi personalet via intern undervisning. Vi sikrer, at personalet har de kompetancer, der skal til, tilføjer han.

Eftersom det ikke lykkedes at få den lille afdeling op at stå igen i løbet af efteråret, blev det nødvendigt at indsætte en ny ledelse.

Omplaceret

- Den afsnitsledende overlæge er omplaceret til andet arbejde, og afdelingssygeplejersken har sagt sin stilling op. Hun stoppede i december. Forholdene var sådan, at vi syntes, der var behov for at vi kunne foretage ændringer i forhold til behandling og arbejdsmiljø. Der var behov for en mere synlig og klar ledelse, siger Søren Bredkjær.

Med tilførsel af nyt personale med de rette kompetencer imødekommer Region Sjælland den kritik, som Pia Paaske, FOA Sydsjælland rejste i Sjællandske lørdag. Her sagde hun:

- Det personale, der erstattede i ferier og ved sygdom, besad ofte ikke de samme kompetencer, og så kunne det nemt gå galt. Der har ikke været tilstrækkeligt styr på det. Det, der er vigtigt nu, er at få snakket sammen om de enkelte patienter, så personalet kan arbejde i samme retning. Min intention er, at vi skal passe bedst på ansatte og patienter.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk