11. december 2019
Kristian og Frederik Hansen foran forretningen i Næstved. Det er førstnævnte, som kommer til at stå i spidsen for det nye bilhus ved afkørsel 41. Foto: J.C. Borre Larsen
Kristian og Frederik Hansen foran forretningen i Næstved. Det er førstnævnte, som kommer til at stå i spidsen for det nye bilhus ved afkørsel 41. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Officielt: Nyt bilhus åbner ved afkørsel 41

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Officielt: Nyt bilhus åbner ved afkørsel 41
Vordingborg - 16. oktober 2019 kl. 05:14
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som Sjællandske tidligere har afsløret åbner Henrik Hansen Automobiler i Næstved ny afdeling i Business Park Vordingborg ved afkørsel 41.

Datoen er sat til engang i oktober 2020. Det nye bilhus skal forhandle Peugeot, Citroën og Opel, og det kommer til at ligge nord for Mønsvej på en cirka 7000 kvadratmeter stor grund ved Kulsbjergvej tæt ved Stensved by. Det bekræfter ejeren Henrik Hansen.

- Vi ser frem til at åbne ved afkørsel 41 med de tre efter vores mening stærkeste bilmærker, siger Henrik Hansen, der har sønnerne Frederik og Kristian Hansen ansat som direktører i sit firma.

Det er sidstnævnte, som bliver daglig leder af den nye afdeling ved afkørsel 41.

- Jeg glæder mig til at rykke til Vordingborg. Allerede 3. januar starter vi faktisk op med salg af Citroën og Opel fra en midlertidig salgspavillon på grunden, fortæller Kristian Hansen.

Sammen med storebror Frederik ser han det som en naturlig udvikling, at Henrik Hansen Automobiler udvider med en afdeling i den nye erhvervspark.

- Vi er dét bilhus, som i flere år har solgt flest biler i Næstved. Nu vil vi gerne være hele Sydsjællands førende bilhus, siger Frederik Hansen.

- Placeringen med de mange pendlere lige ud til sydmotorvejen er perfekt, og så kommer vi til at dække Møn-området bedre, supplerer Kristian Hansen.

Brødrene oplyser, at byggeriet vil begynde lige efter nytår.

Det nye bilhus bliver på 1500 kvadratmeter og kommer blandt andet til at omfatte en udstillingshal til nye biler. På sigt forventer man, at der vil være 15-20 ansatte i den nye afdeling.

Kristian Hansen:
- Vi håber, at der med tiden kommer andre bilforretninger, også gerne et supermarked og et byggemarked, så vi sammen kan hæve den generelle trafik i området, siger han.

Ved afkørsel 41 kan Henrik Hansen Automobiler se frem til at få selskab af blandt andre Shell, McDonalds og IONITY.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk