19. september 2020
"Verdens bedste kiropraktor" står der på vingaven fra Torben Davidsen (tv), der repræsentererede Allan Klarskov fra Kvik Køge. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

"Verdens bedste kiropraktor" står der på vingaven fra Torben Davidsen (tv), der repræsentererede Allan Klarskov fra Kvik Køge. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt sundhedscenter klar til at tage sig af ømhed og smerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt sundhedscenter klar til at tage sig af ømhed og smerter
Vordingborg - 11. september 2020 kl. 15:53
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ét hus med flere behandlere. Det var kiropraktor Søren Byllings store drøm, og nu er den blevet til virkelighed.

Fredag eftermiddag var der officiel indvielse af Vordingborgs nye sundhedscenter, der ligger på bakketoppen foran TV 2 Øst og den tidligere Babette-resaturant, og som deraf har fået navnet »Sundhed på Toppen«.

- Vi glæder os til at tage de nye moderne faciliteter i brug, smiler Søren Bylling, der med Kiropraktisk Klinik Vordingborg er rykket ud af de tidligere lokaler i Valdemarsgade. Sammen med hustruen Gunhild Rasmussen stod han i den splinternye entre og tog imod de mange glade gæster, der var nysgerrige efter at se det nye sundhedscenter.

De skulle bare følge coronapilene på gulvet, så kom de ind til receptionen, fælleskøkkenet og forskellige behandlerum i stueetagen. En trappe fører op til førstesalen, hvor der ligeledes er behandlerrum, et stort område til fællestræning og en flot udsigt til Iselinge Gods. Her stod Gunhild Rasmussen og Søren Byllings døtre og serverede varme pizzastykker og kolde fadøl.

Hurtig behandling

Selve bygningen er på 800 kvadratmeter med plads til 12 behandlere. Lige nu er der to ledige lokaler, resten er besat af kiropraktorer, fysioterapeuter og en enkelt massør. Det er Thilde Toft, der har egen klinik i Algade. I »Sundhed på Toppen« har hun fået sit eget behandlerrum i et hjørne i stuen.

- Jeg bliver mere synlig, og så er det en rigtig god ide at samle de faglige kræfter. Klienterne kan få dybdegående massage hos mig, inden de ryger videre ind til en fysioterapeut eller kiropraktor i samme hus, fortæller Thilde Toft fra MQ Sport & Klinik.

Arbejdskraft ind ad døren

Søren Bylling peger også på synligheden som en af årsagerne til, at han har smidt 10 millioner kroner til et nyt sundhedscenter.

- Jeg håber, at vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, siger Søren Bylling.

- Der var faktisk en studerende, en mandig fysioterapeut, som kiggede forbi for at høre, om han kunne blive en del af det nye team. Jeg sagde, at han kunne henvende sig, når han er færdiguddannet. Sådan noget er jo fedt.

Klik på billedet øverst for at se flere billeder fra indvielsen.

Billede

Gæsterne kunne nyde et stykke varm pizza
ved indvielsen af det nye sundhedshus.
Foto: J.C. Borre Larsen


Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk