2. august 2021
Tidligere har man fokuseret på skolebørn, men nu skal kampen mod overvægt sættes ind allerede fra de første leveår. Modelfoto: Sebastien Jarry/Colourbox
Tidligere har man fokuseret på skolebørn, men nu skal kampen mod overvægt sættes ind allerede fra de første leveår. Modelfoto: Sebastien Jarry/Colourbox
Foto: Foto: colourbox.com/colourbox.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt samarbejde skal få vægten ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nyt samarbejde skal få vægten ned
Opdateret 25. april 2021 kl. 13:44
Vordingborg - 23. april 2021 kl. 19:07
Af Nina Lise

Antallet af overvægtige børn stiger i Vordingborg Kommune. Det på trods af, at man siden 2007 har iværksat en række indsatser for at få vægten ned.

I indskolingen og udskolingen er cirka hvert femte barn nu overvægtigt, mens det på mellemtrinnet er cirka hvert fjerde barn. På 5. klassetrin har der aldrig været målt så mange børn med overvægt i kommunen som i 2020.

Derfor har man som den første kommune i landet indgået et partnerskab Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse samt med Steno Diabetes Center Sjælland. Målet er at få vægten ned, og fra Steno Diabetes Center Sjællands forskningspulje har man netop modtaget en million kroner til projekt »Sammen om sunde aktive børn i Vordingborg Kommune«.

- Overvægt påvirker vores fysiske og mentale sundhed og har store omkostninger for både den enkelte og for samfundet. Bevillingen vil gøre os klogere på indsatser målrettet overvægt, forklarer Mette Høgh-Christiansen (S) og Nikolaj W. Reichel (S), formænd for Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre samt Udvalget for Børn, Unge og Familie.

Starter i mors mave

Ansøgningen lød oprindeligt på 1.762.400 kroner, så projektet skal skæres til. Det er dog stadig ambitionen at lave »en kvalitativ afdækning af den kulturelle forståelse af sundhed og vægt i Vordingborg Kommune«. Projektperioden løber fra 2021 til 2024, og både familier og sundhedspersonale skal indgå i afdækningen.

Ved tidligere indsatser har man fokuseret på børn og unge i skolealderen, men nu vil man starte tidligere. Der skal sættes fokus på sundhed og trivsel blandt gravide og småbørn.

- Et barns livsforløb og sundhed påvirkes allerede fra før fødslen gennem komplekse processer - blandt andet gener, opvækstvilkår og adfærd. Perioden under graviditeten, efter fødslen og i småbørnsalderen kan derfor have stor betydning på både kort og lang sigt for læring, trivsel, adfærd, fysisk og mental sundhed, forklarer Peter Bentsen, adjungeret professor og centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.

Så galt står det til
  • 60 procent af kommunens voksne har overvægt eller svær overvægt (56 procent i Region Sjælland og 51 procent på landsplan
  • Overvægten blandt børn og unge ligger over landsgennemsnittet:
  • Indskoling 19 procent (10 procent på landsplan)
    Mellemtrin 26 procent (15 procent på landsplan)
    Udskoling 21 procent (15 procent på landsplan)
  • Børn og unge i Vordingborg Kommune har generelt en mindre sund adfærd og lavere trivsel end landsgennemsnittet.
Bedre udgangspunkt

Analysen skal give viden til at udvikle og implementere indsatser, og desuden kan man med et godt datagrundlag bedre evaluere på indsatserne og sammenligne data over tid. Under kortlægningen inddrages forskellige bud på løsninger. Det kræver input fra mange sider, da man ved meget lidt om, hvad der virker i forhold til forebyggelse af overvægt.

- Overvægt er en kompleks problemstilling, som ikke kan løses af én sektor alene. Der skal nye løsninger til, som baserer sig på en mere helhedsorienteret og langsigtet tilgang, forklarer Anne-Louise Bjerregaard, strategisk konsulent ved Steno Diabetes Center Sjælland og forskningsansvarlig for projektet.

- Derfor prøver vi gennem inddragelse af lokalsamfundet at få undersøgt og identificeret de lokale og borgernes perspektiver på problemstillingen og få input til mulige løsninger. På den måde kan vi skabe indsatser, der forhåbentlig er både relevante, virksomme og bæredygtige, fortsætter hun.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk