15. januar 2021
I det nye lokalplanforslag er område 1A og 1B henholdsvis rækkehusbyggeriet og en tllhørende bygning til eksempelvis dagrenovation og cykelparkering.1C er privat grønt område, og 2 er offentligt grønt område, mens Langgade skæres af ved udkørslen til Langelinie og i stedet fortsætter til Græskevej. Tegningen af fra lokalplanforslaget.
I det nye lokalplanforslag er område 1A og 1B henholdsvis rækkehusbyggeriet og en tllhørende bygning til eksempelvis dagrenovation og cykelparkering.1C er privat grønt område, og 2 er offentligt grønt område, mens Langgade skæres af ved udkørslen til Langelinie og i stedet fortsætter til Græskevej. Tegningen af fra lokalplanforslaget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt forslag for Langelinie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt forslag for Langelinie
Vordingborg - 12. august 2020 kl. 09:59
Af Lene C. Egeberg

Banen er kridtet op til en ny runde af forhandlinger om Langelinie 48 i Stege - grunden, der også er kendt som Skydevænget eller cabaretgrunden.

Plan- og Teknikudvalget skal nemlig på sit møde i dag behandle et nyt lokalplanforslag for grunden - det tredje forslag, der er lagt frem, siden Vordingborg Kommune overtog grunden i 2016.

De to tidligere fremlagte forslag mødte kraftig folkelig modstand, og det seneste af dem led døden, da Slots- og Kulturstyrelsen afviste forslaget, der ligger inde for fortidsmindebeskyttelsen af voldområdet i Stege.

Men nu har kommunen været i dialog med styrelsen om et alternativt forslag - og fået en tommelfinger opad.

Forslaget, som Slots- og Kulturstyrelsen nu ser på med mildere øjne, giver plads til et rækkehusbyggeri på fire-seks huse bygget i 2½ etages højde på maksimalt 10 meter fra højeste punkt på den skrånende grund. Byggeriet vil i det nye forslag blive trukket langt tilbage mod Græskekvarteret, det lille stykke af Langgade, som går ud til Langelinie vil blive sløjfet, og der vil blive anlagt en ny vej, der forbinder resten af Langgade med Græskevej.

Selve byggeriet må højst få et grundareal - altså et fodaftryk - på 352 kvadratmeter, mens resten af grunden afsættes til dels et privat grønt område, dels et offentligt grønt område.

Lokalplanforslaget har allerede været forelagt Slots- og Kulturstyrelsen, som umiddelbart melder sig positivt indstillet:

- Styrelsen er positiv over for beskrivelsen af det nye byggeri, herunder størrelse, udform-ning og placering af bygninger samt omgivende arealer. Styrelsen vurderer, at kommunen med det reviderede lokalplansforslag vil imødekomme de hensyn til den landskabelige betydning af fortidsmindet og området, som naturbeskyttelseslovens § 18 har til hensigt at varetage, hedder det blandt andet i en skrivelse fra styrelsen til Vordingborg Kommune.

Dermed er kommunen ved at nå til enighed med den offentlige instans, hvis modstand lagde den sidste plan i graven, men dermed ikke sagt, at der bliver vind i sejlene hele vejen igennem.

Lokalt er foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn, der tidligere gik i front af modstanden sammen med det nu nedlagte Stege- og Omegns Lokalråd, har nemlig også denne gang visse forbehold.

Det til trods for, at lokalplanforslaget et stykke af vejen er baseret på et skitseforslag, foreningen fremsendte til kommunen, da det sidste forslag faldt til jorden. Ikke desto mindre er man ikke helt tilfreds med det forslag, der nu er lagt frem.

- Det væsentlige for os er, at byggeriet må skulle forholde sig til Græskekvarteret - og det vil altså sige, at det ikke bør overstige halvanden etage og 8,5 meter i højden. Det, der er fremlagt i planen, vil betyde, at gavlen mod Langelinie i princippet kan blive 11,5 meter, hvis man tager højde for terrænnet, siger foreningens formand, Rigmor Nielsen.

Derudover er foreningen også modstander af, at Langgade videreføres i sin nuværende udformning/bredde til at slutte til Græskevej. Det vil være en alt for dominerende løsning i forhold til voldterrænnet, mener foreningen.

Dog ser hun fremskridt i forslaget sammenlignet med tidligere, men hun understreger, at foreningen stadig helst ser, at kommunen helt opgiver bebyggelse på Langelinie 48.

- Det virker lidt desperat. Det er som om, der bare skal ske noget, når man nu har købt grunden, siger hun.

I øvrigt undrer det Rigmor Nielsen, at foreningen i denne omgang ikke er blevet indbudt til nogen for forhøring som tidligere:

- Selv i disse coronatider kunne man vel have fundet et havebord at mødes om, siger hun.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk