24. september 2021
Else-Marie Langballe Sørensen mener ikke, at det er nødvendigt at inddele kommunen i valgområder, når der skal være valg til seniorrådet. Foto: Anders Ole Olsen
Else-Marie Langballe Sørensen mener ikke, at det er nødvendigt at inddele kommunen i valgområder, når der skal være valg til seniorrådet. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye valgregler møder kritik fra politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye valgregler møder kritik fra politikere
Vordingborg - 22. juli 2021 kl. 05:27
Af Lars Christensen

Når der til november er valg, så er det ikke kun kommunalbestyrelsen og regionsrådet, der skal findes medlemmer til. Der er nemlig også valg til seniorrådet i år, og det kommer til at foregå helt anderledes end tidligere.

Det har været et stort ønske fra det siddende seniorråd, at valget kommer til at være et fremmødevalg, så man kan gøre brug af de mange valgsteder fordelt rundt om i kommunen.

Det ønske har politikerne i Vordingborg Kommune ikke haft nogen kvaler med at efterkomme, og derfor regnede man med, at det bare var en formssag at få godkendt valgreglerne for seniorrådsvalget.

I 11. time er der dog alligevel opstået kritik af de nye valgregler. Det kom frem, da politikerne skulle godkende dem på det sidste kommunalbestyrelsesmøde.

Else-Marie Langballe Sørensen (SF) kunne nemlig i første omgang ikke bakke op om de nye valgregler.

- Jeg synes ikke, at valgreglerne er særligt demokratiske. Man kan teoretisk set blive valgt ind med blot en stemme et sted i kommunen, selvom der er en et andet sted i kommunen, der har fået mange flere stemmer, lød kritikken fra SF'eren.

Hendes kritik går på, at kommunen med de nye valgregler er opdelt i fire valgområder. Der skal vælges to medlemmer fra Langebækområdet, to fra Mønområdet, to fra Præstøområdet og tre fra Vordingborgområdet.

- Man er gået tilbage til de gamle kommuner, og det lugter meget af sognerådspolitik, lød kritikken fra Else-Marie Langballe Sørensen.

- Vi sidder vel allesammen her og arbejder for, at vi er én kommune, lød det fra SF'eren til de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Else-Marie Langballe Sørensens kritik mødte opbakning både fra den røde og den blå blok.

- Jeg er fuldstændig enig i din fortolkning af valgreglerne. Det der sognerådspolitik skal vi ud af, lød det fra Venstres borgmesterkandidat, Karina Fromberg.

- Vi går ind for ét seniorråd til én kommune. Vi skal ikke have fire delstater i kommunen, understregede Brit Skovgaard, gruppeformand for Socialdemokratiet.

Heino Hahn fra Nye Borgerlige var også enig i, at der kun skal være ét seniorråd til én kommune, men han understregede samtidig, at det er vigtigt at respektere seniorrådets arbejde.

- Det er seniorrådet selv, der er kommet med forslaget til de her valgregler. Jeg har dyb respekt for deres arbejde, og derfor skal vi også huske at respektere det ønske, lød det fra Heino Hahn.

Politikerne blev enige om, at det kommende valg til november vil foregå efter de valgregler, som seniorrådet er kommet med. Til gengæld vil man tage valgreglerne op til fornyet behandling efter valget, så man i samarbejde med det nye seniorråd kan få justeret reglerne til fremtidige valg.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk