
To gange om året inviterer Vordingborg Kommune til velkomstarrangement for tilflyttere. Det sker næste gang lørdag 16. november fra klokken 9 til 13 i DGI Huset, Solbakkevej 56, Vordingborg.
Her er der morgenmad, velkomst samt mulighed for at få en snak med nye naboer og hilse på lokale politikere. Børnene kan lege imens.
Fra klokken 10.15 til 13 er der guidede busture. Den ene går via Svinø, Lundby, Bårse, Præstø, Ugledige, Ørslev og Nyråd retur til Vordingborg. Den anden går via Langebæk, Kalvehave, Stege, Hårbølle, Rytsebæk, Bogø og Farøbroen retur til Vordingborg. Undervejs fortæller lokale politikere om byer og attraktioner.
Man kan også vælge en tur i vandet for børn og voksne i Vandhuset.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her