22. juni 2021
- Hvis det ender med en så omfattende reform som sidste gang, skal den ikke hastes igennem men forankres bredt, siger Nikolaj W. Reichel om det store arbejde, der nu går i gang for at sikre skolevæsnet fremover. Privatfoto:
gallery icon

Se billedserie

- Hvis det ender med en så omfattende reform som sidste gang, skal den ikke hastes igennem men forankres bredt, siger Nikolaj W. Reichel om det store arbejde, der nu går i gang for at sikre skolevæsnet fremover. Privatfoto:
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny plan skal redde skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny plan skal redde skolerne
Vordingborg - 11. maj 2021 kl. 18:19
Af Nina Lise

Børnetallet rasler ned, og det har store konsekvenser for skolerne. Derfor har Udvalget for Børn, Unge og Familie nu nikket ja til en omfattende analyse af, hvordan man får skabt et bæredygtigt skolevæsen.

Arbejdet går i gang til juni og kommer til at strække sig ind i den nye kommunalbestyrelsesperiode. Det skal munde ud i en samlet strategiplan, som udvalget forventer at godkende i juni 2022.

- Da jeg første gang hørte om tallene, fik jeg et chok. Når andre kommuner taler om et minus på 300 børn, er det over det dobbelte antal børn her. Jeg havde siddet som formand i et år eller to, da vi kiggede ind i tallene, og det gik op for mig, at vi må gøre noget. Så det er en proces, der har været flere år undervejs, fortæller Nikolaj W. Reichel (S), formand for Udvalget for Børn, Unge og Familie.

- Jeg ved ikke, hvorfor man ikke har gjort det noget før. Måske har fokus på enkeltnedslag fyldt for meget, eller måske har det bare ikke været italesat. Men nu står vi i en situation, hvor vi er nødt til at handle. Ellers ser det sort ud for vores skolevæsen, fortsætter han.

Går ud over kvaliteten

Ifølge kommunens befolkningsprognose mister Møn Skole 221 elever, Kulsbjerg Skole 161 elever, Svend Gønge-Skolen 120 elever og Præstø Skole 99 elever frem til 2033. I alt 601 elever, hvilket svarer til, at man lukker en skole. Kun Gåsetårnskolen går i plus med en stigning på 65 elever.

Når elevtallet på skolerne falder, bliver det sværere at opretholde kvalitet - både når det gælder undervisning og fysiske rammer. Derfor skal analysearbejdet både omfatte bygningsmasse, kloge kvadratmeter, tildelingsmodel og skolestruktur.

For eksempel kan udgifterne til uudnyttet bygningsmasse komme til at fylde mere end det, der afsættes til undervisning. Det kan man lavpraktisk løse ved at lukke fløje af eller lade nogle af alle de foreninger, der mangler tag over hovedet, komme ind på skolerne i dagtimerne.

- Det kunne være skakspillerne eller nogle af alle dem, der bød ind i forhold til Medborgerhuset Kirkeskoven i Vordingborg, forklarer Nikolaj W. Reichel

Et andet lavpraktisk greb er at få gjort op med, at den årlige demografiregulering ikke på forhånd er tænkt ind i skolernes budgetter men først kommer ved kommunalbestyrelsens budgetforlig.

I 2021 svarer demografireguleringen til et minus på 14,2 millioner kroner, men da skolernes budgetter kun er nedjusteret med fire millioner kroner, skal fællesområdet æde et tab på lidt over 10 millioner kroner. I 2022 venter en ikke-udmøntet demografiregulering på 8,5 millioner kroner. I 2023 er den på 14 millioner kroner og i 2024 på næsten 21 millioner kroner.

Ikke en syltekrukke

I det hele taget er listen lang over alt det, man nu skal kigge på. Den indledende proces har allerede omfattet høring af skoleledere, skolebestyrelser, lokale fagorganisationer og handicaprådet, og skolebestyrelserne har fået mulighed for at granske tallene for deres egne distrikter, så de kan tænke i lokale løsninger. Men målet er et 360 graders eftersyn af skolevæsnet.

- Man kunne vælge fortsat bare at spare, når der er budgetforlig, men det er et forkert udgangspunkt for et godt skolevæsen alene at kigge på økonomien. Derfor satte vi forløbet i gang, der har handlet om at få alle med på samme vogn, forklarer Nikolaj W. Reichel og tilføjer, at det har været en meget inddragende proces.

- Og den fortsætter ind i næste valgperiode. Det handler ikke om, at vi sylter noget, men om at alle input skal tages med og have en fair belysning. Hvis det ender med en så omfattende reform som sidste gang, skal den ikke hastes igennem men forankres bredt, fastslår han.

- Alle i udvalget står bag anbefalingen. Vi har fået skabt så meget ro på skolevæsnet, at vi nu har tid til at komme i dybden og gøre arbejdet ordentligt. Skolevæsnets styrke er et fælles skolevæsen. Skolerne kommer kun styrket ud af at være fælles om det, så jeg er optimistisk. Det skal lykkes.

Elevflugt

I distriktet for Møn Skole vælger ikke færre end 39,4 procent af eleverne privatskole. Det er noget af det, man gerne vil have rettet op på. Ifølge Nikolaj W. Reichel skal det blandt andet ske ved, at folkeskolen generelt bliver bedre til at italesætte den gode fortælling.

- Det har ikke været en tradition i det offentlige, at skolerne fortæller om alt det gode, de gør. Så selvom man har talt om det længe, er der aldrig lykkes. Det er et helt narrativ, vi skal have ændret, siger Nikolaj W. Reichel og tilføjer, at en anden lavthængende frugt er at få de gode erfaringer fra én skole bredt ud til de andre skoler i kommunen.

Han nævner som eksempel den nye dysleksi-strategi, hvor man ifølge Nikolaj W. Reichel i over 30 år har vidst, at den var gal med tilbuddene til de ordblinde - uden at gøre noget ved det.

- Den slags kan man godt blive frustreret over. Nu tager vi fakta, nyeste viden og best practice og sætter sammen. Havde man gjort det noget før, tror jeg, at der var mange, der var kommet stærkere ud af folkeskolen, siger Nikolaj W. Reichel.

- Dysleksistrategien er besluttet, fordi vi kunne se på tallene, at den var gal, og fordi vi hørte på klagerne fra forældrene. Jeg tænker, at man allerede inden for et par år begynder at få unge, der ikke føler sig handicappede inden for skriftsproget, når de går ud af 9. klasse.

Ikke godt nok

I det hele taget halter kommunens folkeskoler gevaldigt efter, både når det gælder faglighed og trivsel. Meget er forsøgt undervejs som for eksempel linjefagsuddannelse af lærere, strategier for nedbringelse af fravær og sågar præmiepenge fra ministeriet. Men intet af det har hjulpet tilstrækkeligt.

Derfor har politikerne i forbindelse med det kommende analysearbejde godkendt en række målsætninger, der skal løfte det faglige niveau.

I løbet af de næste tre år skal afgangseleverne nå over det nuværende landsgennemsnit på 6,8 i dansk og 6,9 i matematik. I skoleåret 2018/19 var gennemsnittet i Vordingborg Kommune på 6 i dansk og 5,6 i matematik.

84,9 procent fik 2 i dansk og matematik, som er en forudsætning for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Til sammenligning var landsgennemsnittet på 91,8.

Karaktergennemsnittet efter 9. klasse lå på 6,1 mod et landsgennemsnit på 7,4, og desuden lå man under landsgennemsnit i forhold til, hvor mange der gennemførte folkeskolens afgangsprøve, og hvor mange der kunne erklæres egnet til drømmeungdomsuddannelsen.

Slut med tilsyn

Fire skoleafdelinger var pr. november 2020 under tilsyn af Undervisningsministeriet på grund af utilstrækkelige faglige resultater. Det tal skal bringes ned til nul.

Ifølge tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremlagt af B.T. i august 2019 havde Præstø Skole været under tilsyn siden 2015/16, fordi eleverne ikke præsterer på niveau med andre elever med samme socioøkonomiske baggrund.

Det var også årsagen til, at Gåsetårnskolen afdeling Iselinge havde været under tilsyn siden 2018/19, mens Kulsbjerg Skole og Møn Skole afdeling Fanefjord havde været under tilsyn siden 2015/16 for ikke at leve op til niveau i de nationale test.

Ydermere halter man efter fortsat efter i forhold til andelen af lektioner, hvor læreren har linjefagskompetence. Det er i Vordingborg Kommune 85 procent, mens det i resten af landet er 88 procent. Også på trivselsmålingerne scorer kommunens folkeskoleelever under landsgennemsnit.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk