23. februar 2020
De blå felter markerer det område, hvor der planlægges en 120 hektar stor solcelle-park. Kastrup ses i bunden af billedet og Neder-Vindinge til venstre i billedet. Motocrossbanen ved fritidsområdet Barmosen ses til højre i billedet, grænsende op til det nye solcelle-anlæg.
De blå felter markerer det område, hvor der planlægges en 120 hektar stor solcelle-park. Kastrup ses i bunden af billedet og Neder-Vindinge til venstre i billedet. Motocrossbanen ved fritidsområdet Barmosen ses til højre i billedet, grænsende op til det nye solcelle-anlæg.
Foto: Maria Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny plan for 120 hektar stor solcelle-park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny plan for 120 hektar stor solcelle-park
Vordingborg - 13. februar 2020 kl. 05:35
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nyt anlæg i Barmosen nord for Vordingborg vil kunne levere strøm til knap 25.000 hjem, men staten kan spænde ben for projektet.

Politikerne i Udvalget for Plan- og Teknik har foreløbigt sagt god for projektet, men der skal en ny lokalplan til før markerne kan blive udstyret med solceller.

Det enorme anlæg vil kunne blive et væsentligt element i den grønne omstilling af Vordingborg Kommune. Solcelle-anlægget vil potentielt kunne produceres op til 100.000 MWh om året, hvilket svarer til cirka 40 procent af det nuværende el-forbrug i hele kommunen.

Det er solcelle-firmaet BeGreen, der har lagt billet ind på området efter aftale med lodsejerne.

Det er dog endnu ikke sikkert, at det ambitiøse solcelle-projekt bliver til noget.

Store dele af Barmosen er nemlig lavbundsarealer, som skal kunne oversvømmes og laves til vådområder, hvis det bliver aktuelt.

Der er ikke nogen planer om at lave vådområder i Barmosen, men det er et krav fra statens side, at området på sigt skal kunne laves til et vådområde. Derfor står der i planen for Barmose-området, at eventuelle solcelleanlæg skal kunne tåle vand op til i kote 1.

Det krav vil solcelle-firmaet dog nu have fjernet fra planen, da det vil gøre det væsentligt dyrere at lave solcelle-anlægget. Bliver kravet ikke fjernet, kan det ende med, at man helt opgiver projektet.

Politikerne i Udvalget for Plan- og Teknik er meget positive over for det enorme solcelle-anlæg. Derfor vil man nu have en dialog med erhvervsstyrelsen og miljøstyrelsen om at få lempet på kravene.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk