15. oktober 2019
Jan-Jaap Cramer, udviklingschef i Vordingborg Havn, fortæller om udvidelsen. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Jan-Jaap Cramer, udviklingschef i Vordingborg Havn, fortæller om udvidelsen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny erhvervshavn er blevet forbillede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny erhvervshavn er blevet forbillede
Vordingborg - 18. maj 2019 kl. 10:40
Af J.C Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Havnechefen fra Helsingør afleverede en lille æske med små Underberg-flasker, der var pakket ind i folie til Jan-Jaap Cramer, der er udviklingschef for Vordingborg Erhvervshavn. Gaven blev fulgt op af et »tillykke«.

Den succesfulde og ikke mindst bæredygtige udvikling af Vordingborg Erhvervshavn har vakt opsigt i det ganske land. Derfor havde havnenes brancheorganisation Danske Havne torsdag 16. maj arrangeret et seminar i Vordingborg for 10 forskellige havne, deriblandt belgiske Oostende, for at høre nærmere om det store projektet på Masnedø.

- Det er dygtigt orkestreret. Det kræver fremsynethed, lød det fra Jesper Schrøder, som var afsenderen bag de små spiritus-opstrammere.

Vordingborg Erhvervshavn er med i et internationalt samarbejde, der hedder Dual Ports. Her er formålet at nedbringe CO2-udledningen, og det mål har man i Vordingborg indfriet ved at bygge det nye kajanlæg med genbrugsmaterialer, såsom flyveaske, slagger og genbrugsstabil. Det er både billigere og godt for miljøet, hvilket aftvinger respekt blandt kollegaerne.

- Der bliver tænkt gode tanker i Vordingborg, siger Kim H. Meilstrup fra Aarhus Havn.

- Vi håber, at vi kan udbrede det til andre havne, supplerer Kasper Ullum, miljøkonsulent i Danske Havne.

Vordingborg Erhvervshavn indvier officielt de nye områder 22. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk