21. oktober 2019
Hanne Karlsen, til højre, troede, at hun bare skulle afløse i et par måneder, da hun kom til Bog & Idé i 2004, men nu er det altså hende, som Elly Nielsen overlader butikken til per 1. juli. Foto: Lene C. Egeberg
Hanne Karlsen, til højre, troede, at hun bare skulle afløse i et par måneder, da hun kom til Bog & Idé i 2004, men nu er det altså hende, som Elly Nielsen overlader butikken til per 1. juli. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ejer tager over i Bog & Idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ejer tager over i Bog & Idé
Vordingborg - 24. april 2019 kl. 14:43
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er et generationsskifte på vej i Bog & Idé i Stege. Ejer Elly Nielsen, der trak sig som formand for Møn Handelsstandsforening sidste år, er nemlig nu også klar til at stoppe som butiksindehaver, og hun har derfor valgt at sælge forreningen til Hanne Karlsen, der i forvejen er ansat i butikken.

Carl Petersens boghandel, som forretningen oprindeligt hed, blev grundlagt i 1905, og siden har der kun været tre ejere, hvoraf Elly Nielsen som den seneste har ejet butikken siden 1985.

- Så der er gode traditioner for langvarige forløb, siger hun i en pressemeddelelse om ejerskiftet.

Planen har ikke været i støbeskeen særlig længe, uddyber hun og Hanne Karlsen overfor Sjællandske:

- Sidste år efter sommerferien begyndte vi at tale om det, om efter jul besluttede vi, at nu skulle det forhandles på plads, fortæller de to, der har sat overtagelsesdagen til den 1. juli.

Den 3. juli fylder Elly Nielsen så 67 år, og dermed rammer hun meget tæt på sit tidligere erklærede mål om at gå på pension som 67-årig. Fritiden får dog ikke lov til at tage al hendes opmærksomhed, for indtil videre fortsætter hun som formand for House of Møn, bestyrelsesmedlem i Feriepartner Møn, Team Møn og Møns Bank samt formand for repræsentantskabet i Møns Bank.

- Så jeg fortsætter med at sætte mit præg på Møn, siger hun.

For 44-årige Hanne Karlsen er det derimod en ny verden, hun træder ind i som selvstændig forretningsejer, en forpligtelse hun erkender nok vil kunne mærkes på privatlivet, hvor hun er gift med Hans og parret sammen har børnene Bjørn og Ronja.

At hun gerne vil stå som ejer af Bog & Idé er der dog ingen tvivl i hendes sind om - også selvom hun nærmest snublede ind i butikken ved en tilfældighed. Hun blev nemlig først ansat i et to måneders vikariat i 2004, da Elly Nielsen på grund af en brækket ben fik brug for aflastning i butikken. Men benet helede ikke så hurtigt som planlagt, så vikariatet blev forlænget af to omgange og endte altså med en fast ansættelse, som nu har varet i 15 år.

- Det var rent tilfældigt, at jeg kom til branchen, men jeg er blevet megaglad for det og har vidst i mange år, at jeg gerne ville fortsætte, siger hun.

Hanne Karlsen har umiddelbart ikke planer om at ændre noget på den eksisterende Bog & Idé, og alle ansatte følger også med i »generationsskiftet«.

- Jeg er rigtig glad for at have kunnet sikre arbejdspladserne med et meget kvalificerede personale, vi har, siger Elly Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk