27. september 2020
Her ses vinderforslaget til det nye rådhus fra Valdemarsgade.Illustration: MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter.
gallery icon

Se billedserie

Her ses vinderforslaget til det nye rådhus fra Valdemarsgade.Illustration: MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal foreningerne høres: Savner idéer til Borgernes Hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal foreningerne høres: Savner idéer til Borgernes Hus
Vordingborg - 04. august 2020 kl. 05:56
Af Lars Christensen

Når der skal bygges nyt rådhus i Vordingborg, vil politikerne gerne have, at det bliver et »borgernes hus«. Men kan det lokale foreningsliv overhovedet se sig selv i det nye rådhusbyggeri? Det er, hvad der nu skal undersøges.

Hos Vordingborg Kommune håber man nu, at foreninger og andre, der eventuelt har interesse i at benytte lokalerne i det nye rådhus, vil melde sig på banen. Frem til 31. august kan man sende sine idéer for »Borgernes Hus« til kommunen, som så vil indarbejde dem i det videre arbejde med at tegne det nye rådhus færdigt.

Foreninger og aktive borgere inviteres også med til et infomøde 12. august, hvor man kan komme med sine forslag.

- Vi har jo helt fra starten arbejdet ud fra, at huset ikke kun skal bruges til administration og borgerservice. Dets placering midt i byen gør, at der er gode muligheder for, at det også kan bruges til for eksempel foreningsaktiviteter, arrangementer eller måske noget helt tredje, fortæller borgmester Mikael Smed (S).

Kommunen er allerede gået i gang med med at justere vinderforslaget sammen med arkitekterne fra MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter. Blandt andet ønsker politikerne mere bæredygtighed i byggeriet og bedre handicapadgange.

Derfor har kommunen også brug for at vide det nu, hvis der er nødt til at blive lavet ændringer i planerne for de dele af rådhuset, som foreningerne forventes at få adgang til.

- Selvfølgelig skal der tages højde for, at der i dagtimerne er en administration, der skal kunne passe deres arbejde, og vi skal heller ikke konkurrere med private aktører, men udover det, så er der rigtigt mange muligheder for at kunne benytte huset i de mange timer på døgnet, hvor det ellers ville stå mere eller mindre tomt, siger kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.

Forslag kan sendes til borgerneshus@vordingborg.dk

12. august arrangeres der et infomøde, hvor man kan få præsenteret vinderforslaget for det nye rådhus og efterfølgende komme med sine idéer til huset.

Det er ikke et borgermøde men et dialogmøde for eventuelt kommende brugere af huset.

Mødet finder sted onsdag 12. august klokken 18-19 i DGI Huset på Solbakkevej 42 i Vordingborg.

På grund af corona er der et begrænset antal pladser til mødet, og tilmelding er derfor nødvendig på borgerneshus@vordingborg.dk senest 9. august.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk