12. maj 2021
Eleverne kan blandt andet vinde et svæveflyvetur. Foto: Thomas Olsen
Eleverne kan blandt andet vinde et svæveflyvetur. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal 1100 elever tælle skridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal 1100 elever tælle skridt
Vordingborg - 11. april 2021 kl. 13:53
Af Nina Lise

De unge har været udfordret under coronanedlukningen. Det gælder også udskolingseleverne, der ikke har været fysisk i skole i lang tid.

Derfor skød skolerne fredag »Klassedysten« i gang. I løbet af seks uger skal kommunens cirka 1100 udskolingselever fra 7. til 10. klasse konkurrere om, hvem der kan gå flest skridt pr. elev. Konkurrencen arrangeres i samarbejde med forvaltningen.

Konkurrencen er bygget op, så alle klasser hver uge har mulighed for at vinde præmier, hvis de kommer over 55.000 skridt i gennemsnit pr. elev. Der er også præmie til den klasse, der har forbedret sig mest siden sidste uge, og man kan vinde individuelle præmier. Der trækkes vindere hver mandag.

Desuden er der en hovedpræmie til den klasse, der henover de seks uger går flest skridt pr. elev.

Som en del af konkurrencen er der 18 steder i kommunen opsat QR-koder på hotspots, som eleverne kan »tagge« med deres mobil. For hvert sted, de besøger, er de med i en lodtrækning om tre ugentlige gavekort af 200 kroner til lokale butikker.

Udover at give eleverne mere motion over en længere periode er formålet med konkurrencen, at eleverne får indarbejdet gode vaner og fællesskabsoplevelser, som holder ved efter konkurrencen.

Inden konkurrencen er der lavet en miniundersøgelse af, hvilke typer præmier eleverne kunne tænke sig. Svarene viser tydeligt, at oplevelser med klassen er øverst på ønskesedlen.

Vordingborg Kommune oplyser, at der har været stor interesse for at støtte op om initiativet med oplevelsespræmier. De tæller blandt andet trampolintur, svæveflyvetur, friluftsdag ved klinten, Vild Mad-tur og fisketur.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk